Bekendtgørelse nr. 50 · 2025

Gældende

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelsen som maritim teknolog

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelsen som maritim teknolog

Dokumentdato: 24. jan. 2025Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formål, videngrundlag, struktur m.v.

§ 1.§-link ↗

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen som maritim teknolog er, at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne virke i skibe med en fremdrivningseffekt på mindre end 3000 kW eller i mindre virksomheder i land. Den uddannede vil kvalificere sig til at kunne varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer samt kunne forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer (læringsmål), som angivet i bilag 1.

Stk. 3. Den uddannede, som har gennemført de maritime valgfag, skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), regulation III/1, III/3 og III/6, jf. bilag 2. Dette med henblik på, at den uddannede ved uddannelsens afslutning kan få udstedt sønæringsbevis som vagthavende maskinmester og elektroteknisk officer i henhold til bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser. Efter fornøden fartstid skal der endvidere kunne udstedes sønæringsbevis som skibsmaskinist.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen maritim teknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Maritime Technology.

Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Maritime Technology.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point.

Kapitel 2 · Indhold og tilrettelæggelse

§ 4.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 65 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. De nationale uddannelseselementer fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 15 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point.

§ 5.§-link ↗

Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 65 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 30:20:10:5: 1) Indledende maskin- og el-tekniske emner: Fagområdet indeholder arbejdsmiljø, grundlæggende teoretisk og praktisk arbejde indenfor maskinteknik, el-teknik, pneumatik og hydraulik og forbrændingsmotorer samt materialeforståelse og udarbejdelse og forståelse af teknisk dokumentation. 2) Termiske anlæg: Fagområdet indeholder skibsmotorer, herunder konstruktion, drift, køling og smøring, hjælpe- og servicesystemer, vedligehold og reparation samt vandbehandling, hydraulik og pneumatik, herunder centrale principper for opbygning og virkemåde, konstruktionsprincipper samt reparation og vedligehold, køleteknik, herunder opbygning, drift, tømning og vedligehold samt sikkerhedsmæssige aspekter, kedellære, herunder konstruktionsprincipper, anvendelsesområder, virkemåde, drift, regulering og styring af damp- og kedelanlæg, reparation og vedligehold samt sikkerhed. 3) Elektroteknik og automation: Fagområdet indeholder elektroteknik (høj- og lavspænding), herunder begreber og metoder, principper for konstruktion og opbygning, samspil mellem elektriske anlæg og øvrige systemer samt sikkerhedsmæssige forhold, automation, herunder regulerings-og styringsteknik samt kontrolsystemer. 4) Ledelse: Fagområdet indeholder ledelse af drift og vedligehold, planlægning og engelsk.

§ 6.§-link ↗

Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 15 ECTS-point: 1) Maritim teknolog med sø-linje tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 9:6: a) Sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø: Fagområdet indeholder brandbekæmpelse og -ledelse, herunder organisering af brandforebyggelse, instruktion vedr. brandberedskab, brandbekæmpelse og evaluering af brandbekæmpelse, sundhedslære og førstehjælp, herunder sejlads i varme og kulde, rusmidler, skibshygiejne samt det maritime sundhedssystem, søsikkerhed og maritim sikring, herunder redningsmidler og -udstyr, sikkerhedsruller, nødsignalmateriel, Ship Security Officer samt søredning og evakuering, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse, herunder §16 arbejdsmiljøkursus og maritim sikkerhedsledelse, miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse, håndtering af nødsituationer, håndtering af havari- og ulykkessituationer, grundlæggende tankskibskursus, Safety Management System samt arbejdsmiljø. b) Administration og skibsledelse: Fagområdet indeholder søret og skibsadministration, kommunikation, vagttjeneste og skibsteknik. 2) Maritim teknolog med industri-linje tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 10:5: a) Teknologier: Fagområdet indeholder nationalt og lokalt anvendte teknologier indenfor fx. energiproduktion og industriproduktion, herunder systemopbygning, virkemåde, drift, automation og vedligehold. b) Ledelse: Fagområdet indeholder ledelsessystemer, fx. miljøledelse og kvalitetsledelse, samt teamledelse, samarbejde og kommunikation.

§ 7.§-link ↗

Engelsk anvendes i undervisningen i relevante fagemner, således at det sikres, at den studerende med maritimt valgfag ved uddannelsens afslutning kan anvende engelsk som arbejdssprog. Dette gælder særligt i relation til procedurer af sikkerhedsmæssig karakter.

Kapitel 3 · Praktik

§ 8.§-link ↗

Praktikken skal afvikles forud for det afsluttende eksamensprojekt, ligesom uddannelsens øvrige eksamener skal være bestået.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen bistår den studerende med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at praktikken kan gennemføres.

Stk. 3. Praktikken gennemføres i henhold til skriftlig aftale indgået mellem institutionen og praktikstedet. Institutionen yder vejledning til den studerende såvel før som under praktikforløbet. Desuden godkender institutionen den individuelle praktikaftale, som praktikstedet og den studerende indgår om det konkrete praktikforløb.

Stk. 4. Institutionen kan være praktikstedet behjælpelig med udformning af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktikken.

§ 9.§-link ↗

Praktikken gennemføres som ulønnet praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet, jf. dog stk. 2. Såfremt der er tale om søpraktik, der er tilrettelagt som praktik til søs, gennemføres praktikken som overtallig om bord på et skib.

Stk. 2. Lønnet praktik kan aftales mellem den studerende og praktikstedet.

Stk. 3. Praktikstedet har pligt til at meddele uddannelsesinstitutionen, om praktikforløbet gennemføres som ulønnet eller lønnet praktik.

§ 10. · Særligt vedrørende praktik til søs§-link ↗

Inden praktik til søs påbegyndes, skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, førstehjælp, arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2, mindst omfattende punkterne 2.1.1.1, 2.1.1.2, 2.1.1.3 og 2.1.1.4, og have erhvervet bevis herfor. Den studerende skal tillige have bevis for gennemført generelt sikringsberedskab, jf. STCW-kodens tabel A-VI/6-1.

Stk. 2. Praktikken skal finde sted i et søgående handels- eller fiskeskib, eller et skib, som hører under Søværnet, med fremdrivningsmaskineri på 750 kW eller derover, og som med hensyn til størrelse, driftsforhold, udstyr, bemanding samt besætningens erfaring og arbejdsbelastning kan fungere som et effektivt praktiksted til søs. Praktikken skal sikre den fornødne fartstid til, at der kan udstedes bevis som vagthavende maskinmester og elektroteknisk officer efter afsluttet uddannelse.

Stk. 3. Praktikken skal foregå under vejledning af en kvalificeret maskinofficer og skal gennemføres i henhold til uddannelsesbog for uddannelsen som maritim teknolog.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen skal sikre korrekt anvendelse af uddannelsesbog i overensstemmelse med studieordningen samt sikre den nødvendige opfølgning i tilfælde, hvor uddannelsesbogen ikke kan godkendes.

Kapitel 4 · Forholdet til anden lovgivning

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannnelser og professionsbacheloruddannelser finder tillige anvendelse på erhvervsakademiuddannelsen som maritim teknolog, medmindre andet er fastsat i nærværende bekendtgørelse.

Kapitel 5 · Eksamen og prøver

§ 12.§-link ↗

For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), herunder regler om det afsluttende eksamensprojekt, og bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår udpegning af censor og dennes forpligtelser i relation til censoropgaven finder kapitel 6 i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser anvendelse.

Kapitel 6 · Ikrafttræden

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025.