§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗
Et parti frø af en art, der er nævnt i bilag 2, må kun handles som frø til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Uanset stk. 1 gælder bekendtgørelsen ikke for følgende aktiviteter: 1) Levering af frø til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse. 2) Levering af frø til bearbejdning og pakning, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til frøet. 3) Levering af frø på visse betingelser til produktion af visse landbrugsråvarer til industrielt brug eller frøformering til samme formål, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til frøet eller høstproduktet. Leverandøren skal efter anmodning fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fremsende en kopi af den indgåede kontrakt mellem leverandøren og tjenesteyderen, og kontrakten skal indeholde de standarder og betingelser, som det leverede frø skal opfylde. 4) Handel med frø til avl af planter til dekorationsformål. 5) Markfrø som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog § 40, stk. 2.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 27 og 28 finder tilsvarende anvendelse for frø af (Helianthus annus L. (solsikke)) selvom om arten ikke er omfattet af bilag 2.
Stk. 4. Frø, der er produceret i en stat, der ikke er medlemsstat af Den Europæiske Union, kan ligestilles med frø produceret i en medlemsstat, hvis Rådet for den Europæiske Union har godkendt staten som ligestillet med en medlemsstat.
§ 2. · Definitioner§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Handel: Salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, og enhver overdragelse, levering eller overførsel med henblik på kommerciel udnyttelse af frø til tredjepart mod vederlag eller uden. 2) Markfrø: Samlebetegnelse for de arter af foderplanter, bederoer og olie- og spindplanter, der er omfattet af bekendtgørelsen og nævnt i bilag 2. 3) Foderplanter: Samlebetegnelse for græsser, bælgplanter og andre foderarter. 4) Græsmarksplanter: Samlebetegnelse for græsser og græsmarksbælgplanter, som fx kløver, lucerne og sneglebælg. 5) Bederoer: Sukker- og foderroer af arten Beta vulgaris L. 6) Forædlermateriale: Frø af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basisfrø. 7) Udlægsparti: Frø, der benyttes til avl af frø. 8) Generation: Et led i opformeringsrækkefølgen fra forædlermateriale til certificeret frø af 2. generation. 9) Kategori: Betegnelsen for den enkelte generation: forædlermateriale, præ-basis, basis, certificeret frø, certificeret frø af 1. generation og 2. generation. 10) Genetisk monogermt frø: Arveligt enkimet frø. 11) Præcisionsfrø eller teknisk enkimet frø: Frø bestemt til specialsåmaskiner og som i overensstemmelse med bilag 5, del II, Yderligere normer, nr. 2, kun udvikler en enkelt kimplante. 12) Forældrekomponenter: Linjer, der er fremstillet ved indavl, eller hybrider, og som bruges til produktion af hybridfrø. 13) Sammensat sort: En sammensat sort er en blanding af certificeret frø af en bestøverafhængig hybrid (hunkomponenten som er hansteril) og certificeret frø af en eller flere bestøversorter (hankomponenten). 14) Bestand: Et areal eller mark med avl af frø. 15) Areal: En samling af marker med avl af frø under ét produktionssted. 16) In situ-bevarelse: Bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber. 17) Forseglingsmåned: den måned, hvor partiet er påbegyndt prøvetaget, mærket og forseglet. 18) Bevaringssorter: In situ-bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel med landracer og sorter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion. 19) Oprindelsesregion: Den eller de regioner, hvor sorten historisk er blevet dyrket, og hvor den er naturligt tilpasset. Danmark er at betragte som en samlet region. 20) Genetisk erosion: Tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer. 21) Landrace: Gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region. 22) Miljøfrøblanding: Blanding af frø, der er bestemt til at blive anvendt med henblik på at bevare det naturlige miljø og de plantegenetiske ressourcer. Blandingerne baserer sig på frø fra naturlige eller delvis naturlige naturtyper i bevaringsværdige kildeområder. Blandingerne består af frø af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for disse naturtyper. Sådanne blandinger kan indeholde foderplanter omfattet af denne bekendtgørelse og derudover frø af planter, der ikke er foderplanter efter denne bekendtgørelse. 23) Miljøfrøblanding, der fremstilles særskilt: Frøblanding der er fremstillet i henhold til følgende proces: a) Frø af individuelle arter, der samles på indsamlingsstedet. b) Frøene opformeres uden for indsamlingsstedet som enkelte arter. c) Frøene af disse arter blandes derefter for at skabe en blanding, der er sammensat af disse slægter, arter og i givet fald underarter, som er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet. 24) Bejdsning: Kemisk behandling af frø. 25) Kildeområde: Ved kildeområde forstås i denne bekendtgørelse, et naturligt afgrænset område a) der er omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2 (Natura 2000-områder), b) der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 8 (klitfredede områder), c) der er fredet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 (fredede områder), eller d) der er beliggende i et område omfattet af lov om nationalparker. 26) Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.
§ 3.§-link ↗
En virksomhed, med hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der producerer og udvejer frø i Danmark til såning eller fører frø til såning ind i Danmark med henblik på handel, skal være registreret hos TystofteFonden.
Stk. 2. Har virksomheden ikke hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, skal virksomheden have en repræsentant i en medlemsstat af Den Europæiske Union.
Stk. 3. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk. 1, skal TystofteFonden skriftligt underrettes herom.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende køber mærket og forseglet frø i en medlemsstat af Den Europæiske Union og videresælger det uden at bryde forseglingen.
Stk. 5. En virksomhed, der skal udstede plantepas, og som skal registreres efter art. 65, stk. 1, i plantesundhedsforordningen, skal registreres hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
§ 4.§-link ↗
Ansøgning om godkendelse til at udstede og forsyne arter omfattet af bekendtgørelsen med plantepas skal indgives til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som træffer afgørelse om godkendelse i overensstemmelse med artikel 89 i plantesundhedsforordningen.
Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelsen til at udstede plantepas efter artikel 92, stk. 2, i plantesundhedsforordningen foretages af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
§ 5.§-link ↗
En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og handel med frø. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.
§ 6.§-link ↗
Udlægspartier til avl af frø, der ønskes godkendt til certificering, skal være en sort, der 1) er registreret på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste, 2) er registreret på Den Europæiske Unions fælles sortsliste, 3) er anmeldt til registrering på den danske sortsliste, og registreret inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller 4) er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat at avlen skal udføres til denne stat.
Stk. 2. Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basisfrø, basisfrø, eller for markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, som certificeret frø 1. generation, jf. §§ 22-26.
Stk. 3. Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, med mindre den pågældende komponent skal markedsføres under komponentens eget sortsnavn.
Stk. 4. Uanset stk. 2 kan et parti forædlermateriale, anvendes som udlægsparti, hvis 1) partiet er anmeldt til TystofteFonden, 2) partiet er produceret på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar, 3) der er indsendt en forædlererklæring til TystofteFonden, der dokumenterer nr. 2 i de tilfælde, hvor den producerende virksomhed er forskellig fra forædleren eller dennes repræsentant, og 4) partiets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen.
Stk. 5. Udlægspartiet skal opfylde betingelserne i § 19, stk. 1-2.
§ 7.§-link ↗
Et udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne i § 6 og § 20, stk. 1-2, og skal anmeldes til TystofteFonden, jf. § 40, stk. 4, inden udsåning.
§ 8. · Anmeldelse til avlskontrol§-link ↗
Et areal med frø, der ønskes certificeret, skal anmeldes til avlskontrol. Anmeldelsen skal indsendes til TystofteFonden af en registreret virksomhed.
Stk. 2. Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort, én kategori, ét areal og ét høstår.
Stk. 3. Et areal med markfrø skal anmeldes til avlskontrol inden for følgende anmeldelsesfrister: 1) Arter af vinterraps, vinterhestebønne og vintermarkært: 1. februar. 2) Rødsvingel, bakkesvingel og fåresvingel: 21. april. 3) Andre arter af græs og kløver: 1. maj. 4) Øvrige arter: 15. maj.
§ 9. · Udførelse af avlskontrol§-link ↗
Avlskontrol udføres i vækstsæsonen med henblik på at sikre, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt.
Stk. 2. Der skal mindst udføres én avlskontrol i vækstsæsonen. Ved avl af hybrider af Brassica napus skal der dog udføres mindst tre avlskontroller i vækstsæsonen.
§ 10. · Udførelse af avlskontrol§-link ↗
Avlskontrollen foretages af personer, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller TystofteFonden har autoriseret som avlskontrollør efter bestemmelserne i bilag 4, del I. Autorisationen er gældende indtil den 31. december i det femte år fra autorisationsdatoen. Autorisationen kan fornys for 5 år ad gangen, hvis avlskontrolløren, inden autorisationen udløber, deltager på et af TystofteFondens årlige møder for autoriserede avlskontrollører, jf. bilag 4, del I, nr. 8, litra c.
Stk. 2. Autoriserede avlskontrollører skal sende resultatet af avlskontrollen til TystofteFonden.
Stk. 3. TystofteFonden foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer.
Stk. 4. Kontrolskemaerne skal opbevares i virksomheden i 2 år.
§ 11.§-link ↗
Et parti, der skal certificeres, skal prøvetages og undersøges for, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.
§ 12.§-link ↗
Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende mængder med mere end 5 pct.: 1) For lupin, markært, hestebønne og vikkearter: 30 tons. 2) For frø af bederoe: 20 tons. 3) For andre arter: 10 tons.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må partier af græsser, der er produceret i produktionsafdelinger, der er godkendt af TystofteFonden til at producere større partier af græsser, jf. bilag 6, ikke overstige 25 tons med mere end 5 pct. Godkendelse kan trækkes tilbage, jf. bilag 6, del III, nr. 3.
Stk. 3. Mindstevægten af en prøve fremgår af bilag 2.
§ 13. · Prøvetagning§-link ↗
Prøvetagning af partier, der forventes anmeldt til certificering, kan efter anmodning fra en registreret virksomhed udføres af: 1) En virksomhed, der er udpeget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til officiel prøvetagning, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning. 2) En person, der er autoriseret hertil af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller TystofteFonden efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en registreret virksomhed eller afdeling, der er godkendt efter § 14.
Stk. 2. Autorisation som prøvetager, jf. stk. 1, nr. 2, er gældende indtil den 31. december i det andet år fra autorisationsdatoen. Autorisationen kan fornys for 2 år ad gangen, hvis prøvetageren, inden autorisationen udløber, deltager på et efteruddannelseskursus, der er godkendt af TystofteFonden, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d.
§ 14. · Prøvetagning§-link ↗
Den registrerede virksomhed eller afdeling, hvor der ønskes udført autoriseret prøvetagning, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, skal godkendes af TystofteFonden, før prøvetagning kan påbegyndes.
Stk. 2. Virksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvordan den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden. Herudover skal procedure for udtagning af prøver til kontrolanalyse jf. § 16, samt procedure for deltagelse i efteruddannelseskurser, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d, være beskrevet i kvalitetsstyringssystemet. Virksomheden skal afholde intern audit årligt, hvor auditøren skal være en person uden for virksomheden eller en medarbejder fra virksomheden, der ikke er direkte involveret i prøvetagningsarbejde. Virksomhedens ledelse skal afholde en evaluering en gang om året.
Stk. 3. Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes af TystofteFonden.
Stk. 4. Virksomheden skal sørge for, at partiet er let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier, at prøvetagning kan foregå i et egnet lokale, og at der til prøvetageren er et skab til rådighed, som kan låses.
Stk. 5. Virksomheden eller afdelingen skal ved TystofteFondens auditbesøg have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden.
Stk. 6. Virksomheden eller afdelingen skal holde TystofteFonden informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.
§ 15. · Prøvetagning§-link ↗
Uanset §§ 13 og 14 kan prøvetagning ske med en automatisk prøvetager.
Stk. 2. Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager skal installationen godkendes af TystofteFonden. Den automatiske prøvetager skal ved afprøvningen kunne udtage prøver korrekt. Det er kun prøvetageren, der må have adgang til at indstille anlægget under produktionen. Den registrerede virksomhed skal udføre en årlig kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen.
Stk. 3. Hvis en automatisk prøvetager udskiftes eller flyttes skal godkendelsen af installationen fornyes.
§ 16. · Prøvetagning§-link ↗
TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis partier, som er prøvetaget af en autoriseret prøvetager, jf. § 12, stk. 1, nr. 2. Kontrollen udføres på baggrund af en konkret risikovurdering.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de partier, hvor der er benyttet automatisk prøvetager.
§ 17. · Officielle analyser§-link ↗
Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres officielle analyser af de udtagne prøver, jf. §§ 13 og 15. Virksomheden skal fremsende analyseresultatet til TystofteFonden snarest muligt.
Stk. 2. Analyser efter stk. 1 kan foretages 1) af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af TystofteFonden eller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen efter bestemmelserne i bilag 4, del III, 2) som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller 3) som en undersøgelse udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.
§ 18.§-link ↗
Et parti, der anmeldes til certificering, jf. § 21, samt blandinger, jf. §§ 42-48, skal forefindes i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 7.
Stk. 2. Forsegling og mærkning skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og således, at den ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen.
Stk. 3. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan partier af markært og hestebønne udleveres i løs vægt direkte til endelig forbruger her i landet, hvis det er mærket med oplysningerne i bilag 7, del I, Afsnit A. Oplysningerne skal meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument.
Stk. 5. Uanset stk. 1 kan et parti stå i kasser uden forsegling forudsat, at 1) kasserne ikke flyttes uforseglet mellem produktionsafdelinger, 2) partiet markedsføres i forseglede enheder, og 3) den registrerede virksomhed har et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem.
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i bilag 7, del I, afsnit A, nr. 10, afsnit B, nr. 9, og afsnit E, nr. 8, kan vægtangivelserne for et parti i store kasser angives som gennemsnitsvægt for kasserne i partiet, forudsat at 1) den eksakte vægt noteres på et virksomhedskassemærke, hvor der desuden er oplysninger om partinummer, art, sort og kategori, 2) kasser mærket med gennemsnitsvægt ikke flyttes fra producentens lager, 3) de enkelte enheder mærkes med korrekt vægt ved markedsføring af partiet, og 4) den registrerede virksomhed har et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem.
§ 19.§-link ↗
Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug af officielle mærkesedler skal registreres. Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.
Stk. 2. Ved indkøb af officielle forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages alle forseglingsanordninger til prøvetager. Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger skal registreres for hver type.
§ 20.§-link ↗
Den registrerede virksomhed skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter §§ 13-15, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, at partiet overholder normerne i bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort.
Stk. 2. Kontroldyrkning kan foretages af en virksomhed, der er udpeget hertil af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning, eller af myndigheden i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde.
Stk. 3. Kontroldyrkning skal udføres i overensstemmelse med gældende internationale regler.
Stk. 4. Resultatet af kontroldyrkningen skal indsendes til Plantenyhedsnævnet senest den 15. august i det år, resultatet foreligger, og indeholde oplysningerne i bilag 8.
Stk. 5. Uanset stk. 1 skal der kun ske kontroldyrkning af stikprøvevis udvalgte partier af kategorien certificeret frø af andre arter end markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp og kategorien certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp. Minimum stikprøveprocenter fremgår af bilag 9. Den registrerede virksomhed skal have en skriftlig procedure for udvælgelse af partier til stikprøvekontrol.
§ 21. · Anmeldelse til certificering§-link ↗
Et parti fra et areal, der ved avlskontrollen, jf. § 8, har vist at overholde normerne i bilag 3, jf. § 9, skal anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering.
Stk. 2. Et parti, der er avlet i en anden medlemsstat af den Europæiske Union, kan anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering, hvis det stammer direkte fra 1) præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion er godkendt som ligestillet med produktionen af frø i en medlemsstat, eller 2) en krydsning af basisfrø, der er certificeret i en medlemsstat, og basisfrø, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter).
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis 1) betingelserne i § 40, stk. 3-5, er overholdt, 2) den pågældende stats produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat, 3) avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, og 4) partiet er mærket som ikke endeligt certificeret frø efter OECD-reglerne.
Stk. 4. Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til Plantenyhedsnævnet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. §§ 23-26, hvilke avlspartier eller certificerede partier der indgår i det anmeldte parti og med hvilke mængder.
Stk. 5. Avl, der anmeldes til certificering efter stk. 2, skal i det land, hvor frøet er avlet, være mærket efter bestemmelserne i bilag 7, del II, afsnit A, og være ledsaget af et officielt følgedokument fra samme land, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 7, del II, afsnit B.
§ 22. · Betingelser for certificering§-link ↗
Plantenyhedsnævnet certificerer partier, der overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Plantenyhedsnævnet certificere et parti som præ-basis- eller basisfrø, selv om det ikke overholder normen i bilag 5 for spireevne, jf. § 37.
§ 23. · Betingelser for certificering§-link ↗
Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som præ-basisfrø, hvis det 1) på forædlers eller dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale, 2) er bestemt til avl af præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø, og 3) opfylder betingelserne for certificering som basisfrø.
§ 24. · Betingelser for certificering§-link ↗
Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som basisfrø, hvis det 1) på forædlers eller dennes repræsentants ansvar er avlet på frø af en tidligere generation end basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, 2) er bestemt til avl af certificeret frø, eller 3) for så vidt angår hybridsorter, indeholder frø til avl af enten hunlige eller hanlige forældreplanter.
§ 25. · Betingelser for certificering§-link ↗
Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret frø 1. generation af andre arter end markært, hestebønne, vikkearter, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det 1) er avlet på basisfrø eller på forædlers eller dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning.
Stk. 2. Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret frø 1. generation af markært, hestebønne, vikkearter, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det 1) er avlet på basisfrø, eller på forædlers eller dennes repræsentants ansvar er avlet på frø af en tidligere generation end basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og 2) skal anvendes til avl af certificeret frø 2. generation eller til anden avl end avl af frø til såning.
§ 26. · Betingelser for certificering§-link ↗
Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, vikkearter, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det 1) er avlet på certificeret frø 1. generation, på basisfrø eller på forædlers eller dennes repræsentants ansvar er avlet på frø af en tidligere generation end basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning.
§ 27.§-link ↗
Bestande af frø, der ønskes certificeret, skal være praktisk taget fri for skadegørere, som reducerer frøets anvendelighed og kvalitet.
Stk. 2. Bestanden skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1.
Stk. 3. Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på bestande af lucerne og solsikke må ikke overstige de niveauer, som fremgår af bilag 5, del I, afsnit A, tabel 1, og del III, afsnit A, tabel 1.
§ 28.§-link ↗
Partier af frø skal være praktisk taget frit for skadegørere, som reducerer frøets anvendelighed og kvalitet.
Stk. 2. Partier af frø skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1.
Stk. 3. Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på frø af lucerne, solsikke hør, rybs, raps og gul sennep må ikke overstige de niveauer, som fremgår af bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, og del III, afsnit A, tabel 2.
§ 29.§-link ↗
Plantenyhedsnævnet kan efter skriftlig ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af markfrø, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.
Stk. 2. Plantenyhedsnævnet certificerer partier af frø, jf. stk. 1, der overholder reglerne i §§ 6-17, §§ 21-26, § 30, § 32, stk. 1, og § 71, samt bilag 2-5. Dog gælder kvalitetsnormerne i bilag 5 kun for frø af bederoe.
Stk. 3. Partierne skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 7, del I, afsnit H.
§ 30.§-link ↗
Et parti må først handles, når det er certificeret, jf. dog § 41.
§ 31.§-link ↗
Uanset § 30, kan Plantenyhedsnævnet tillade, at et parti, der er anmeldt til certificering, handles før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, hvis 1) handel kun sker til første led i handelskæden, 2) der foreligger et foreløbigt analysebevis, der viser, at normen for spireevne i bilag 5 er opfyldt, 3) den registrerede virksomhed har meddelt Plantenyhedsnævnet køberens navn, og 4) ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 7, del I, afsnit D.
§ 32.§-link ↗
Uanset § 30 må et parti handles, før resultatet af kontroldyrkningen foreligger. Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke handles som frø til såning.
Stk. 2. Certificeres et parti ikke, skal alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren. Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.
§ 33.§-link ↗
Uanset § 30, må et parti bestemt til anvendelse som markfrø handles ucertificeret 1) til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller 2) som råvare til en registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for frøets identitet.
Stk. 2. Uanset § 30, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, handles som ikke endeligt certificeret frø til en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, med henblik på endelig certificering i denne stat. § 19, stk. 1 og 2, gælder tilsvarende. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 7, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 7, del II, afsnit B. Partiet skal anmeldes til TystofteFonden.
§ 34.§-link ↗
Uanset § 30, kan TystofteFonden tillade, at mindre mængder af sorter, der er under afprøvning i Danmark med henblik på registrering på sortsliste, godkendes til handel, hvis de udelukkende anvendes til forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder de øvrige betingelser i bilag 10.
Stk. 2. Partierne skal være forseglet efter bestemmelserne i § 18 og mærket som anført i bilag 7, del I, afsnit G.
Stk. 3. Partierne skal overholde EU-kvalitetsnormerne i bilag 5.
§ 35.§-link ↗
Frø, herunder blandinger, jf. §§ 42-48, skal handles i pakninger som foreskrevet i § 18.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må en registreret virksomhed, der har fået tilladelse hertil af TystofteFonden, sælge certificerede partier af markært og hestebønne i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet. Mærkning foretages efter § 18, stk. 4. Partiet skal under prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke føres tilbage til virksomheden.
§ 36.§-link ↗
Uanset § 30, må et parti handles ucertificeret til anvendelse her i landet i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling.
Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan tillade handel efter stk. 1 af frø af en genetisk modificeret sort, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
Stk. 3. Frø, der handles efter stk. 2, skal være mærket med oplysningerne i bilag 7, del IV, afsnit B.
§ 37.§-link ↗
Et parti præ-basisfrø eller basisfrø, der ikke overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5 for spireevne, kan certificeres og handles, hvis 1) partiet tillægsmærkes jf. bilag 7, del I, afsnit D, og 2) virksomheden meddeler TystofteFonden, at tillægsmærkning er foretaget.
§ 38.§-link ↗
Ved handel med et parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af salgskataloger m.v.
§ 39.§-link ↗
Certificerede partier af præ-basisfrø eller basisfrø må kun handles gyldigt i Danmark indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget første gang, jf. §§ 13-15.
Stk. 2. Certificerede partier af frø af 1. og 2. generation, herunder blandinger og sammensatte sorter, jf. §§ 42-45, må handles gyldigt i Danmark i et år efter den dato, hvor partiet er prøvetaget og forseglet første gang, jf. §§ 13-15.
Stk. 3. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb anmode om, at gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 1 og 2, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet, herunder blandinger eller sammensatte sorter, viser, at normen for spireevne i bilag 5 fortsat er overholdt.
Stk. 4. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basisfrø eller basisfrø, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, gælder § 22, stk. 2, tilsvarende.
Stk. 5. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb forlænge gyldighedsperioden ved at blande restpartier, herunder blandinger og sammensatte sorter, jf. §§ 42-45, og virksomheden kan anmelde det blandede parti til certificering efter reglerne i §§ 11-26. Gyldighedsperioden for det blandede parti kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti heraf må ikke handles.
Stk. 6. Småpakninger må handles gyldigt i Danmark indtil den 30. september efter udløbet af den sæson (1. juli - 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget og forseglet. Gyldighedsperioden kan forlænges i overensstemmelse med stk. 3.
Stk. 7. Partier, der har fået forlænget gyldigheden, jf. stk. 3 og 6, og blandede restpartier, jf. stk. 5, der handles, skal være mærket i overensstemmelse med bilag 7, del I, afsnit C.
§ 40.§-link ↗
Et parti, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, kan handles, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Sorten er registreret på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste, og partiet skal være certificeret a) i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller b) i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat. 2) Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat, skal det a) være mærket efter OECD-reglerne, og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 7, del VI, b) være ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for frø fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset, c) på hver pakning være forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EU-reglerne og –standarderne, d) hvis partiet er bejdset, oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning samt indeni eller udenpå pakningen, og e) hvis partiet er genetisk modificeret, oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet.
Stk. 2. Indføres partiet til videre fremavl gælder § 8 og § 20, stk. 1-2, tilsvarende.
Stk. 3. Et parti ikke endeligt certificeret frø, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en ligestillet stat, kan føres ind i landet med henblik på certificering, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Sorten er registreret på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste. 2) Hvis partiet er produceret i en anden medlemsstat skal det være mærket med oplysningerne nævnt i bilag 7, del II. 3) Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat skal det være mærket efter OECD-reglerne og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 7, del VI.
Stk. 4. Et parti med en samlet vægt på over to kilo, der føres ind i landet fra en ligestillet stat med henblik på handel, skal anmeldes til TystofteFonden.
Stk. 5. Anmeldelse af et parti produceret i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat, og partier af sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, skal være ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf.
§ 41.§-link ↗
Uanset bestemmelserne i §§ 21-26, kan partier af frø godkendes af TystofteFonden uden forudgående avlskontrol og handles som »handelsfrø«, hvis 1) arten er markeret med (H) i bilag 2, 2) frøet er tilstrækkeligt artsægte, og 3) det på grundlag af en undersøgelse af partiet efter bestemmelserne i §§ 11-19, er konstateret, at partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5, del I, afsnit D, og del III, afsnit C.
§ 42. · Blandinger til avl af foderplanter§-link ↗
Partier af slægter, arter og sorter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om sædekorn og bekendtgørelse om grøntsagsfrø må blandes og handles til avl af foderplanter. Partierne skal afhængig af art før blanding overholde betingelserne for handel enten efter § 31 i denne bekendtgørelse, § 34 i bekendtgørelse om sædekorn og § 31 eller § 38 i bekendtgørelse om grøntsagsfrø.
Stk. 2. Partier af sorter af græsser, der ikke er godkendt til foderbrug, må ikke indgå i blandingen.
§ 43. · Andre blandinger§-link ↗
Partier af frøblandinger, der ikke skal anvendes til avl af foderplanter, må indeholde frø af arter, der ikke er foderplanter. Det er en betingelse, at der indgår en art af foderplanter, jf. bilag 2, del I, nr. 1, i blandingen. Partierne af de arter, der er omfattet af bekendtgørelserne nævnt i § 42, stk. 1, skal før blanding overholde betingelserne for handel efter disse bekendtgørelser.
§ 44. · Specialblandinger§-link ↗
Certificerede partier af forskellige arter og sorter omfattet af denne bekendtgørelse må på bestilling af den endelige forbruger opdeles og uden særlig mærkning handles i småpakninger, jf. §§ 49 og 50, som »Specialblanding«. Pakningerne må ikke videresælges. Specialblandinger skal have en anden sammensætning end frøblandinger anført på den registrerede virksomheds bestillingsliste.
§ 45. · Sammensatte sorter§-link ↗
Certificerede partier af olie- og spindplanter kan handles som sammensatte sorter.
Stk. 2. Blandingen sker i forhold, der i forening bestemmes af de personer, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af de anvendte komponenter.
Stk. 3. Frøene af hun- og hankomponenterne skal bejdses ved anvendelse af forskelligfarvet bejdsemiddel.
§ 46. · Mærkning af blandinger§-link ↗
Blandinger skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 7 og fremstilles under prøvetagerens tilsyn.
§ 47. · Krav til virksomheden§-link ↗
Registrerede virksomheder, der producerer blandinger, skal føre regnskab over forbrug og handel med frø, der handles efter §§ 42-45.
§ 48. · Krav til virksomheden§-link ↗
Registrerede virksomheder, der producerer blandinger, skal have 1) installeret blandeudstyr, som sikrer, at den endelige blanding er ensartet, 2) passende procedurer for alle blandingsoperationer, 3) en person, der har direkte ansvar for blandingsoperationen, og 4) føre et register over frøblandinger bestemt til anvendelse som foderplanter.
§ 49. · Krav til virksomheden§-link ↗
Produktion af blandinger skal anmeldes til TystofteFonden.
§ 50. · Krav til virksomheden§-link ↗
TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis, at blandinger overholder kravene ovenfor.
§ 51.§-link ↗
Partier af kategorierne basisfrø og certificeret frø af foderplanter eller af bederoe, må efter skriftlig anmeldelse til TystofteFonden udportioneres og handles i småpakninger. Anmeldelsen skal angive partiets art, sort, herunder om sorten er genetisk modificeret, mængde og referencenummer. Anmeldelse skal ske senest 14 dage efter lukning af småpakningerne.
Stk. 2. TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis, om udportionerede partier overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.
Stk. 3. Småpakninger skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 7, del III. Mærkningen skal være anført på en leverandøretiket eller være trykt eller stemplet på pakningen. Er pakningen gennemsigtig, kan etiketten anbringes inde i pakningen.
Stk. 4. Udportioneres partier, der ikke er avlet her i landet, skal anmeldelsen være ledsaget af en mærkeseddel fra partierne eller en kopi af mærkesedlerne.
Stk. 5. Småpakninger må højest have den følgende nettovægt, fraregnet et eventuelt indhold af granulerede bekæmpelsesmidler, pilleringsmidler og andre faste tilsætningsstoffer: 1) For bederoefrø (»EU-småpakning«): a) Monogermt frø og præcisionsfrø: 2,5 kg eller indtil 100.000 frønøgler. b) Andet frø: 10 kg. 2) For frø af foderplanter: a) Blandinger af frø til andet formål end avl af foderplanter (»EU A-småpakning«): 2 kg. b) Basisfrø, certificeret frø eller handelsfrø samt blandinger af frø (»EU B-småpakning«): 10 kg.
§ 52.§-link ↗
Småpakninger skal være lukket således, at lukningen ødelægges ved åbning af pakningen og ikke kan genanvendes. Åbning af småpakninger med henblik på ompakning og ny lukning må kun ske under prøvetagerens kontrol.
§ 53. · Betingelser§-link ↗
Produktion og handel må kun foregå i oprindelsesregionen. Danmark betragtes som én samlet region.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5 og § 71, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for miljøfrøblandinger.
Stk. 3. Det er en betingelse, at der indgår en art af foderplanter, jf. bilag 2, del I, nr. 1, i blandingen.
§ 54. · Betingelser§-link ↗
Produktion og handel med miljøfrøblandinger må kun finde sted efter forudgående tilladelse fra TystofteFonden.
Stk. 2. Tilladelse til handel kan opnås for miljøfrøblandinger, der 1) indsamles direkte fra et kildeområde, eller 2) fremstilles af særskilt dyrkede afgrøder, på grundlag af frø indsamlet i et kildeområde.
Stk. 3. Opformering af særskilt dyrkede afgrøder jf. stk. 2, nr. 2, kan maksimalt finde sted i 5 generationer.
§ 55. · Betingelser§-link ↗
Miljøfrøblandinger må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere. Lukkeanordningen skal som minimum omfatte en etiket eller plombe. Pakningen eller beholderen skal være forseglet således, at den ødelægges ved åbning, og ikke kan anvendes igen. Pakningen eller beholderen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 11.
§ 56. · Ansøgning om tilladelse§-link ↗
Ansøgning om tilladelse til handel med miljøfrøblandinger skal indgives til TystofteFonden senest 1. marts i produktionsåret. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Navn og adresse på producenten. 2) Høstmetode: direkte høstede eller særskilt dyrkede afgrøder. 3) Den procentmæssige vægt af bestanddelene som arter og i givet fald underarter. 4) For miljøfrøblandinger af særskilt dyrkede afgrøder, en særlig spireevne for bestanddelene af den blanding, som er foderplanter jf. bekendtgørelsens bilag 2, og som ikke opfylder kravene til spireevne i bilag 5 til denne bekendtgørelse. 5) Mængden af den blanding, der ansøges om. 6) Oprindelsesregion. 7) Handelsrestriktion i oprindelsesregionen. 8) Kildeområde. 9) Indsamlingssted og for miljøfrøblandinger af særskilt dyrkede afgrøder, også opformeringsstedet. 10) Naturtypen på indsamlingsstedet. 11) Indsamlingsår.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 3, er det for miljøfrøblandinger, der høstes direkte, tilstrækkeligt at anføre de bestanddele som arter og, i givet fald, underarter, som er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet, og som i deres egenskab af bestanddele af blandingen er af betydning for bevarelsen af det naturlige miljø inden for rammerne af bevarelsen af de genetiske ressourcer.
Stk. 3. Ansøgningen skal ledsages af 1) oplysninger om kildeområdets beskyttelsesstatus, 2) oplysninger om beliggenheden af det kildeområde, hvor den påtænkte indsamling skal finde sted, 3) en skitse med GPS-koordinater for det påtænkte indsamlingssted, 4) oplysninger om indsamlingsstedets vegetation (slægter, arter, underarter og omtrentlige procentuel forekomst), 5) mængden af frø af miljøfrøblandingerne, der søges om tilladelses til at handle, og 6) år for påtænkt handel.
Stk. 4. Ansøgninger vedrørende tilladelse til handel med miljøfrøblandinger af særskilt dyrkede afgrøder, skal endvidere vedlægges oplysninger om størrelsen og beliggenheden af de påtænkte opformeringsarealer.
Stk. 5. Den registrerede virksomhed skal i forbindelse med ansøgningen godtgøre, at betingelserne i § 59 er opfyldt.
§ 57. · Ansøgning om tilladelse§-link ↗
Den registrerede virksomhed skal, i forbindelse med ansøgning om tilladelse til opformering af særskilt dyrkede afgrøder med henblik på handel som miljøfrøblanding, foranledige, at der udtages en prøve til undersøgelse af, om blandingen overholder kravene i § 61. Den registrerede virksomhed kan anmode en virksomhed, der er udpeget hertil af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning, om at udtage prøven.
Stk. 2. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.
§ 58. · Ansøgning om tilladelse§-link ↗
Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres analyse af de udtagne prøver, jf. § 57.
Stk. 2. Analyser skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Virksomheden skal, efter anmodning fra TystofteFonden, fremsende kopi af analysebeviset.
§ 59. · Ansøgning om tilladelse§-link ↗
TystofteFonden meddeler på grundlag af ansøgningen, jf. § 54, den mængde af frøblandingen, den registrerede virksomhed må bringe i handlen i de efterfølgende sæsoner. Den samlede mængde miljøfrøblandinger, der bringes i handel i det enkelte produktionsår, må ikke overstige 5 pct. af den samlede vægt af alle frøblandinger til foderplanter og bragt i handelen i det respektive år i Danmark.
§ 60. · Ansøgning om tilladelse§-link ↗
De registrerede virksomheder skal senest den 30. juni indberette, hvilken mængde af miljøfrøblandinger, der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.
Stk. 2. Hvis det ud fra indberetningerne omhandlet i stk. 1, er sandsynligt, at de mængdegrænser, der er fastsat i § 57, overskrides, tildeler TystofteFonden de enkelte berørte producenter den mængdekvote, vedkommende kan bringe i handelen i den pågældende produktionssæson.
§ 61. · Indsamling og sammensætning§-link ↗
Indsamling af frø, der skal indgå i en miljøfrøblanding, skal ske i et kildeområde på et indsamlingssted, der ikke har været tilsået i de seneste 40 år inden datoen for ansøgningen om tilladelse.
Stk. 2. Indsamlingen af frø skal ske på en måde, der sikrer, at miljøfrøblandingen kommer til at bestå af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet.
Stk. 3. Indsamlingen skal ske i overensstemmelse med de restriktioner og på de vilkår, som følger af kildeområdets status, jf. § 54, stk. 3, nr. 1.
§ 62. · Indsamling og sammensætning§-link ↗
Procentdelen af de bestanddele af miljøfrøblandingen, der høstes direkte, som er arter og i givet fald underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet, og som i deres egenskab af bestanddele af blandingen er af betydning for bevarelsen af det naturlige miljø inden for rammerne af bevarelsen af de genetiske ressourcer, skal være tilstrækkelig til at genskabe naturtypen på indsamlingsstedet.
Stk. 2. Spireevne for bestanddelene omhandlet i stk. 1 skal være tilstrækkelig til at genskabe naturtypen på indsamlingsstedet.
Stk. 3. Det maksimale indhold af arter, og i givet fald underarter, som ikke opfylder stk. 1, må ikke overstige 1 vægtprocent. Det maksimale indhold af skræppe (Rumex spp.), udover rødknæ (Rumex acetosella) og strandskræppe (Rumex maritimus) må ikke overstige 0,05 vægtprocent.
Stk. 4. Blandingen må ikke indeholde frø af flyvehavre (Avena fatua), gold havre (Avena sterilis) eller silke (Cuscuta spp.).
§ 63. · Indsamling og sammensætning§-link ↗
Frøene af miljøfrøblandingen af særskilt dyrkede afgrøder skal bestå af arter og i givet fald af underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet, og som i deres egenskab af bestanddele af blandingen er af betydning for bevarelsen af det naturlige miljø inden for rammerne af bevarelsen af de genetiske ressourcer.
Stk. 2. Komponenterne af en miljøfrøblanding, der fremstilles af særskilt dyrkede afgrøder, skal opfylde kravene i bilag 5, del I, afsnit C, jf. bilag 5, del I, afsnit A, tabel 1, kolonne 3-8, og bilag 5, del I, afsnit A, nr. 17 og 18.
§ 64.§-link ↗
Produktion og handel med sorter må kun finde sted i oprindelsesregionen, hvis sorten er registreret som »bevaringssort« på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5 og § 71, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for bevaringssorter.
Stk. 3. Hvis produktion af en bevaringssort som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem ikke kan finde sted her i landet, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen godkende supplerende regioner til produktion af frø. Bevaringssorter produceret i sådanne supplerende regioner kan dog udelukkende anvendes i oprindelsesregionen.
§ 65.§-link ↗
De registrerede virksomheder, der producerer bevaringssorter, skal inden begyndelsen af hver produktionssæson indberette oplysninger om størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet, samt den mængde frø, der forventes at kunne blive bragt i handel, til TystofteFonden. Indberetningen skal indgives senest 1. januar for vårafgrøder og senest 1. juli for vinterafgrøder.
Stk. 2. TystofteFonden meddeler på grundlag af de i stk. 1 anførte indberetninger, den mængde frø af bevaringssorten, virksomhederne må bringe i handel i den efterfølgende sæson. Den samlede mængde frø, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 12, del I, anførte.
§ 66.§-link ↗
Et parti af en bevaringssort må handles som »bevaringssort« uden forudgående officiel certificering.
Stk. 2. Partiet skal overholde EU-kvalitetsnormerne til kategorierne »certificeret frø« som nævnt i bilag 5 med undtagelse af del I, afsnit B, nr. 1, del I, afsnit C og D, del III, afsnit B, nr. 1, og afsnit C, samt minimums sortsrenhed. Partiet skal ligeledes overholde normerne vedrørende flyvehavre og gold havre.
Stk. 3. Partiet skal være tilstrækkelig ensartet og partiets vægt må ikke overstige vægtgrænsen i § 12 med mere end 5 pct.
Stk. 4. Partiet skal være tilstrækkeligt sortsrent.
§ 67.§-link ↗
Bevaringssorter må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere og være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. Pakningen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 12, del II.
§ 68.§-link ↗
Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udtages en prøve af partiet til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5. Den registrerede virksomhed kan anmode en virksomhed, der er udpeget hertil af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning, om at udtage prøven.
Stk. 2. Prøven skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.
§ 69.§-link ↗
Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres analyse af de udtagne prøver, jf. § 66.
Stk. 2. Analyser skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Virksomheden skal, efter anmodning fra TystofteFonden, fremsende kopi af analysebeviset.
§ 70.§-link ↗
De registrerede virksomheder skal, senest 14 dage efter lukning af et parti af en bevaringssort, anmelde lukningen til TystofteFonden med oplysning om art, sort, mængde, referencenummer og datoen for lukning af partiet.
Stk. 2. Datoen for lukning af partiet må ikke være senere end datoen for den seneste undersøgelse af partiet for spireevne.
§ 71.§-link ↗
TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis, om partiet overholder kravene nævnt i § 64, stk. 2, og om partiet er tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.
§ 72.§-link ↗
De registrerede virksomheder skal senest den 1. september indberette, hvilken mængde frø af hver bevaringssort der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.
§ 73.§-link ↗
Ved bejdsning af markfrø skal oplysning om bejdsning og bejdsemiddel angives på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 7, eller på en leverandøretiket.
Stk. 2. Bejdses et parti certificeret markært, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit B, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit B, nr. 3.
Stk. 3. Bejdses et parti certificeret raps, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit A, nr. 3. Undtaget herfra er partier, hvor spireevnen før bejdsning er mindst 5 pct. højere end normen for spireevne. For disse partier skal der udtages en prøve til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5.
Stk. 4. Et parti markært eller raps, som er bejdset, jf. stk. 2 og 3, må ikke handles, før analyseresultatet foreligger, medmindre 1) spireevnen før bejdsning var mindst 5 pct. højere end normen i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit A, nr. 3, og 2) bejdsning er foretaget i samme sæson som certificering af partiet.
§ 74.§-link ↗
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører den kontrol, der er nødvendig for at sikre overholdelsen af § 3, stk. 5, og §§ 27-28. Øvrig kontrol af overholdelsen af bekendtgørelsens regler udføres af TystofteFonden.
§ 75.§-link ↗
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti basisfrø, certificeret frø eller handelsfrø, der tilhører en kategori, der er undergivet mindre strenge krav, eller med en sort der ikke er registreret på den danske sortsliste eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med frø.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse, at EU-Kommissionen har udstedt en særskilt retsakt om muligheden for at give tilladelse.
Stk. 3. Partier, der handles i henhold til en tilladelse efter stk. 1, skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 7. Når der er tale om en sort, der ikke er registreret på den danske eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, skal den officielle mærkeseddel 1) for så vidt angår bederoefrø være brun, og 2) for så vidt angår frø af foderplanter eller frø af olie- og spindplanter være den, der fremgår af bilag 7, del I, afsnit B.
Stk. 4. Mærkesedlen og leverandøretiketten skal altid angive, at der er tale om frø af en kategori, der opfylder mindre strenge krav.
§ 76.§-link ↗
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3, stk. 1-3, §§ 5-7, §§ 11-15, § 17, §§ 27-28, §§ 30-38, § 39, stk. 1-2, § 40, § 42, § 45 stk. 1-4, §§ 47-49, §§ 51-55, §§ 57-58, §§ 60-70 og §§ 72-73 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 77. · Overtrædelser der kan søges afgjort ved bødeforelæg§-link ↗
I sager om overtrædelser omfattet af plantelovens § 23, stk. 1, nr. 3-5, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kanLandbrugs- og Fiskeristyrelsen i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforlægget.
§ 78. · Overtrædelser der kan søges afgjort ved bødeforelæg§-link ↗
Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme virkning som en dom. Fristen kan efter anmodning forlænges af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Stk. 2. Vedtagelse sker ved returnering af bødeforelægget til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i underskrevet stand eller ved betaling af bøden.
Stk. 3. Betaling af bøden kan ske ved at indbetale beløbet på det kontonummer, der oplyses i bødeforelægget.
Stk. 4. Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.
§ 79. · Tilbagekaldelse af autorisation§-link ↗
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan tilbagekalde en autorisation, givet af TystofteFonden i medfør af bilag 4, del I - III, jf. § 10, stk. 1, § 13, stk. 2, § 14 og § 17, eller i medfør af bilag 6, jf. § 12, stk. 2, hvis det konstateres, at 1) en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I-III, eller bilag 8, ikke er opfyldt, eller 2) den autoriserede virksomhed trods påkrav herom har undladt at betale skyldige gebyrer, jf. bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale.
§ 80. · Tilbagekaldelse af autorisation§-link ↗
Afgørelser efter § 79 kan af den autoriserede virksomhed forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden 4 uger efter at tilbagekaldelsen er meddelt virksomheden. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen anlægger sag mod virksomheden i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning. Retten kan dog bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling må udøve virksomhed på nærmere angivne vilkår.
§ 81.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1221 af 30. august 2022 om markfrø ophæves.
Stk. 3. Godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen før den 1. januar 2017 efter bekendtgørelse nr. 1511 af 11. december 2015 eller tidligere bekendtgørelser, sidestilles med godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af TystofteFonden efter den 1. januar 2017.