§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 362 af 27. marts 2023 for Grønland om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security), foretages følgende ændringer: 1. § 37, stk. 1, affattes således: Andre personer end passagerer, der tillades uledsaget adgang til security-beskyttede områder i lufthavne med internationale flyvninger, skal have gennemgået en baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat. 2. § 37, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Nærmere bestemmelser for foretagelse af baggrundskontrollen fastsættes i bekendtgørelse nr. 461. af 16. maj 2024 for Grønland om udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse af personer, som har funktioner inden for luftfartssikkerhed (security). 3. Efter § 37 indsættes i kapitel 17: § 37a. I lufthavne, der udelukkende anvendes til flyvninger i Grønland, skal der foretages en standard baggrundskontrol. Stk. 2. Nærmere bestemmelser for foretagelse af en standard baggrundskontrol fastsættes i Det grønlandske Sikkerhedsprogram for Civil Luftfart.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2024.