Ændringsbekendtgørelse nr. 802 · 2024

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Dokumentdato: 24. jun. 2024Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1076 af 1. juni 2021 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2261 af 1. december 2021, bekendtgørelse nr. 1000 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 70 af 25. januar 2023 og bekendtgørelse nr. 1531 af 7. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. § 29, stk. 1, 1. pkt., affattes således: En tilsagnshaver, der overdrager et tilsagnsareal med virkning inden tilsagnsperiodens udløb, skal i fællesskema angive det overdragne tilsagnsareal som omfattet af producentskifte ved markering i fællesskemaet, jf. dog stk. 9. 2. I § 29 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: Stk. 9. En tilsagnshaver, hvis virksomhed ophører endeligt efter fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema, men inden åbning af fællesskemaet for det efterfølgende kalenderår, og hvor overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af tilsagnsarealet i det pågældende kalenderår ligger efter udløb af fristen for indgivelse af fællesskema, jf. stk. 6 og 7, kan foretage et producentskifte efter stk. 1, ved at kontakte Landbrugsstyrelsen senest ved åbningen af fællesskema det efterfølgende kalenderår. Stk. 9 bliver herefter stk. 10. 3. § 38, stk. 3, 2. pkt., affattes således: Udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis producentskifte ikke sker rettidigt, jf. § 29, stk. 6, 7 og 9.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilsagnsår, der begynder den 1. september 2023 eller senere.