Bekendtgørelse nr. 563 · 2024

Gældende

Brintdatabekendtgørelsen

Bekendtgørelse om Energistyrelsens indsamling af data om brint

Dokumentdato: 29. maj 2024Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Denne bekendtgørelse fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1099/2008/EF af 22. oktober 2008 om energistatistik, som ændret ved Kommissionens forordning 2022/132/EU af 28. januar 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 om energistatistik for så vidt angår ajourføringer af de årlige, månedlige og kortfristede månedlige energistatistikker.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for indsamling af data om brint som afgrænset i bilag A, punkt 3.6, og bilag B, punkt 7, i Kommissionens forordning 2022/132/EU, jf. stk. 1.

§ 2. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for erhvervsdrivende og gasselskaber, som producerer, transporterer, distribuerer, forhandler, oplagrer eller forbruger brint.

§ 3. · Almindelige bestemmelser§-link ↗

Erhvervsdrivende og gasselskaber skal hvert år senest den 31. maj indberette data om brint for det forudgående år som angivet i bilag 1 til Energistyrelsen.

Stk. 2. Indberetning skal ske som angivet af Energistyrelsen.

§ 4. · Almindelige bestemmelser§-link ↗

Energistyrelsen er kompetent myndighed for indberetning efter energistatistikforordning af indsamlede data efter denne bekendtgørelse til Kommissionen (Eurostat).

§ 5. · Almindelige bestemmelser§-link ↗

Energistyrelsen må udelukkende anvende de indberettede data på baggrund af denne bekendtgørelse til statistiske eller videnskabelige formål.

§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.