Bekendtgørelse nr. 192 · 2024

Gældende

Bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger

Bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger

Dokumentdato: 27. feb. 2024Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Regionsrådet skal foretage maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger i elektroniske patientjournaler.

Stk. 2. Logningsoplysninger skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Hvem der har foretaget opslag med angivelse af a) fornavn, b) efternavn, c) autorisationsnummer eller CPR-nummer og d) titel. 2) Behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget. 3) Tidspunkt for opslaget.

§ 2.§-link ↗

Regionsrådet er forpligtet til senest den 12. marts 2024 at sikre, at en patient, der er fyldt 15 år, i en periode på to år fra opslagstidspunktet får adgang til en overskuelig og letforståelig oversigt over oplysninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, litra a, b og d og nr. 2 og nr. 3.

§ 3.§-link ↗

Regionsrådet kan beslutte, at patienten i stedet for oplysningerne om fornavn og efternavn, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, litra a og b, får adgang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har foretaget et opslag. Beslutningen om anvendelse af anden entydig identifikation, jf. 1. pkt., gælder i op til 90 dage efter registreringen. Beslutningen, jf. 1. pkt. kan forlænges i overensstemmelse med 2. pkt.

Stk. 2. Behandlingsstedet skal efter anmodning fra patienten udlevere oplysninger om identiteten på personen bag oplysningerne i stk. 1, medmindre der foreligger afgørende hensyn til andres private interesser.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2024.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 200 af 7. februar 2022 om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger ophæves.