Ændringsbekendtgørelse nr. 103 · 2024

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink

Dokumentdato: 26. jan. 2024Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink foretages følgende ændringer: 1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1: »§ 2 a. Erstatning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020, som helt eller delvist er sket fra minkhaller, som minkvirksomheden ikke er eneejer af og tinglyst eneadkomsthaver til, og som ikke er ejet eller anvendt af en anden minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020, kan opgøres efter §§ 3-12 samt reglerne i kapitel 5 a.« 2. Efter kapitel 5 indsættes: Kapitel 5 a Erstatning og kompensation til minkvirksomheder med hel eller delvis produktion på fremmed ejendom § 15 a. For minkvirksomheder som nævnt i § 2 a omfatter erstatning og kompensation for minkspecifikke anlægsaktiver efter § 5, stk. 1-4, tillige de af minkvirksomheden i 2020 anvendte minkspecifikke anlægsaktiver beliggende på en fast ejendom, som minkvirksomheden ikke er eneejer af og tinglyst eneadkomsthaver til, og som ikke er ejet eller anvendt af en anden minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020, såfremt minkvirksomheden fremsender underskrevne erklæringer fra de pågældende adkomsthavere (bilag 2) og disse adkomsthaveres rettighedshavere (bilag 3) til den til minkvirksomhedens egenproduktion af mink anvendte faste ejendom med minkhaller, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Adkomsthavere som nævnt i stk. 1 giver med deres underskrift på erklæringen fra adkomsthavere (bilag 2) afkald på enhver erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse. De pågældende adkomsthavere erklærer endvidere med den i 1. pkt. nævnte erklæring, at udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, som har været anvendt af minkvirksomheden til minkvirksomhedens egenproduktion af mink i 2020, jf. § 5, stk. 1-4, sker til minkvirksomheden og minkvirksomhedens rettighedshavere, jf. § 23, samt at staten erhverver ejendomsret til de pågældende løsøreaktiver, herunder driftsmateriel og driftsinventar, og at staten erhverver ret til bortskaffelse af de pågældende bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom, og ejendomsret til de bortskaffede aktiver, jf. § 21. Stk. 3. Adkomsthavers rettighedshavere som nævnt i stk. 1 giver med deres underskrift på erklæringen fra adkomsthavers rettighedshavere (bilag 3) afkald på erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse. Rettighedshavere erklærer endvidere med den i 1. pkt. nævnte erklæring, at udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, som har været anvendt af minkvirksomheden til minkvirksomhedens egenproduktion af mink i 2020, jf. § 5, stk. 1, sker til minkvirksomheden og minkvirksomhedens rettighedshavere, jf. § 23, samt at staten erhverver ejendomsret til de pågældende løsøreaktiver, herunder driftsmateriel og driftsinventar, og at staten erhverver ret til bortskaffelse af de pågældende bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom, jf. § 21. 3. I § 19, stk. 2, ændres »§ 21, stk. 3« til »§ 20, stk. 3«, og »§ 22, stk. 1« til »§ 21, stk. 1«. 4. I § 20, stk. 2, 1. pkt., og i § 21, stk. 2, ændres »Modtagere af erstatning og kompensation« til: »Adkomsthavere, jf. § 15 a, og modtagere af erstatning og kompensation«. 5. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Minkvirksomheden kan efter anmodning bevare levende hegn uden fradrag i erstatningen. Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6. 6. I § 21, stk. 3, ændres »ansøgeren« til »ansøgeren og adkomsthaveren«. 7. I § 22, stk. 1, ændres »en minkvirksomheds eller følgeerhvervs« til »en minkvirksomhed uden egenproduktion af mink i 2020 eller et følgeerhvervs«. 8. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Erstatnings- og taksationskommissionen fastsætter kompensation for faste omkostninger til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 på 0,31 pct. af erstatningen for anlægsaktiverne pr. måned fra den 4. november 2020 og frem til udgangen af den seneste måned forud for afgørelsesdatoen. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 9. I § 23, stk. 1, indsættes efter »den 4. november 2020«: »jf. også § 23 a.« 10. Efter § 23 indsættes: § 23 a. Adkomsthavere og adkomsthaveres rettighedshavere som nævnt i § 15 a modtager ingen andel af den samlede erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse, idet denne fordeles til den ansøgende minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020 og dennes rettighedshavere efter reglerne i § 23. 11. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 12. Bilag 3 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. februar 2024.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for afgørelser efter bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, der træffes fra og med den 2. februar 2024.

Stk. 3. § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for afgørelser efter bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, hvor der senest den 1. februar 2024 er sendt forslag til afgørelse til sagens parter efter § 13, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 1915 af 6. oktober 2021 om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv.