§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi (bandagist) er, at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse, selvstændigt at lede, udføre samt koordinere og kvalitetssikre protese- og ortoseteknologiske løsninger ud fra evidensbaseret og patientcentreret praksis med henblik på at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne og livskvalitet for borgere gennem alle livets faser. Tillige er formålet med uddannelsen, at kvalificere den uddannede til at indgå i det danske sundhedsvæsen i relation til forsyning af individuelt tilpassede kropsbårne hjælpemidler, såvel gennem rehabiliterende og tværprofessionelt samarbejde, og medvirke til at fremme anvendelse af teknologier til sundhedsfremme og forebyggelse nationalt samt med et globalt sundhedsperspektiv.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi. Den engelske titel er Bachelor of Prosthetics and Orthotics.
Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Prosthetics and Orthotics.
Stk. 3. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.
Stk. 2. Institutionen godkender praktikstedet. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet vejledere med relevante faglige og pædagogiske kvalifikationer til at varetage undervisnings- og vejledningsopgaven på praktikstedet.
Stk. 3. Institutionen og den organisation, der stiller praktiksted til rådighed, samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken. Institutionen er ansvarlig for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejde mellem institutionen og praktikstedet skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab.
Stk. 4. Praktikstedet er ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er opdelt i semestre på en varighed på hver 30 ECTS-point.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) Praktik (klinisk uddannelse) med et samlet omfang på 50 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.
Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Grundlæggende undersøgelse, materialelære og klinisk ræsonnering, herunder professionens grundlag, videnskab og genstandsfelt (30 ECTS). 2) Protese- og ortoseteknologi; undersøgelse, klinisk ræsonnering, beslutningstagen og ledelse af indsats samt måltagning, individuel vurdering, produktfremstilling og tilpasning (50 ECTS). 3) Teknologiforståelse, innovation, kritisk produktudvikling og risikovurdering samt evidensbaseret praksis (25 ECTS). 4) Grundlæggende sundheds- og sygdomsforståelse samt professionel kommunikation, tværprofessionelt samarbejde og rehabilitering (25 ECTS).
§ 6.§-link ↗
Der er mødepligt i praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.
Stk. 2. Praktikken kan bedømmes med »bestået« eller »ikke bestået«, dog ikke den afsluttende praktik, der skal bedømmes efter 7-trins-skalaen.
§ 7.§-link ↗
For uddannelsen gælder i øvrigt de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen).
Stk. 2. For eksamener og prøver gælder i øvrigt de regler, som er fastsat i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
§ 8.§-link ↗
Ved fastsættelse af studieordning og ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres.
§ 9.§-link ↗
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
§ 10.§-link ↗
Det er en forudsætning for at deltage i undervisning og praktik, at den studerende har gennemført et sikkerhedskursus i henhold til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende arbejde med de for uddannelsen relevante stoffer og materialer. Uddannelsesinstitutionen kan foranstalte sikkerhedskurset for de studerende, der ikke forinden studiestart har gennemført et sådant kursus. Undervisning i forbindelse hermed lægges i undervisningsfri perioder. Uddannelsesinstitutionen fastsætter nærmere herom i studieordningen.
§ 11.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024.
Stk. 2. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til bandagist før den 1. august 2024, skal færdiggøre uddannelsen efter regler i vejledning nr. 123 af 20. juli 1995 om uddannelse af bandagister, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger fra 1. januar 2027 en overgangsordning for studerende, der er begyndt på uddannelsen til bandagist efter reglerne i vejledning nr. 123 af 20. juli 1995 om uddannelse til bandagist, men ikke har færdiggjort uddannelsen, således at de kan ansøge om at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Indskrivning forudsætter, at der er en ledig studieplads.