§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1195 af 27. september 2023 om forenklet model for fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift foretages følgende ændringer: 1. § 6, stk. 8, affattes således: Stk. 8. De estimerede årlige driftsomkostninger til minkvirksomhed tillægges efter eventuelle forholdsmæssige korrektioner efter stk. 6 en standardomkostning til løn-, pelsnings- og salgsomkostninger. For minkvirksomheder, som har pelset egne mink, fastsættes standardomkostningen til 78,50 kr. pr. skind. For minkvirksomheder, som har fået pelset egne mink hos tredjemand, fastsættes standardomkostningen til 83,50 kr. pr. skind. 2. I § 20, stk. 3, ændres »avlstæver« til: »avlsdyr«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for afgørelser efter bekendtgørelse nr. 1195 af 27. september 2023 om forenklet model for fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift, der træffes fra og med den 24. januar 2024.