Ændringsbekendtgørelse nr. 43 · 2024

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19

Dokumentdato: 8. jan. 2024Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 571 af 16. marts 2021 om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, som ændret bl.a. ved bekendtgørelse nr. 1870 af 24. september 2021, og senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1337 af 22. september 2022, foretages følgende ændring: 1. § 12, stk. 8, affattes således: Stk. 8. Hvis virksomhedens faktiske omsætning i kompensationsperioden, faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden, seneste resultat eller øvrige oplysninger angivet efter § 8, afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Erhvervsstyrelsen på grundlag af den indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterreguleringen sker, jf. § 3, stk. 2 og 3, i opadgående eller nedgående retning, afhængigt af om virksomhedens oplysninger, jf. §§ 8 og 12, stk. 1, har resulteret i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt en for lav eller for høj kompensation.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2024 og har virkning fra og med den 30. september 2022.