§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1292 af 1. september 2020 og bekendtgørelse nr. 2685 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 3, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 4, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, § 10, stk. 1 og 3, § 14, stk. 4, § 18, stk. 7 og 8, § 19, stk. 4 og 5, § 19 a, § 23, stk. 3, § 24 og § 24 a i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 27. april 2022, som ændret ved lov nr. 2593 af 28. december 2021 og lov nr. 1772 af 28. december 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 17, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: 2. § 1, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Undervisningen i Digital opgaveløsning (FVU-digital) og Engelsk (FVU-engelsk) tilsigter at styrke deltagernes basale færdigheder inden for digital opgaveløsning og engelsk. 3. § 5, stk. 1, affattes således: Undervisningen i FVU-digital har til formål at styrke deltagernes muligheder for at udvikle og opnå rutine og sikker brug af basale digitale færdigheder med henblik på at kunne betjene sig af digitale løsninger samt at give deltagerne mod på at tilegne sig nye digitale færdigheder, jf. læreplan for FVU-digital i bilag 11. 4. I § 5, stk. 2, ændres »tre« til: »fire«. 5. § 6, stk. 1, affattes således: Undervisningen i FVU-engelsk har til formål at styrke deltagernes kommunikative færdigheder og give mod på læring. Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes behov og skal opbygge, supplere og forbedre deltagernes funktionelle færdigheder i forhold til at forstå talt og skrevet engelsk og kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt, jf. læreplan for FVU-engelsk i bilag 13. 6. I § 6, stk. 2, ændres »mindst 20 og højest 30 «til: »mindst 30 og højest 60«. 7. Efter § 6 indsættes i kapitel 1: § 6 a. Undervisningen i de i §§ 3-6, nævnte fag, kan udbydes som elementer, der udgør en afgrænset enhed af faget. Uddannelsesinstitutionen skal for det enkelte fagelement udarbejde en beskrivelse af indholdet, der skal ligge inden for det pågældende fags mål. Fagelementer, der udbydes som led i et fuldt trinforløb, kan ikke samlet overstige det maksimale timetal for trinnet. Det er ikke muligt at deltage i et fag og et fagelement i samme fag samtidigt. 8. § 9, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Ved afslutning af undervisning på trin 1-3 i FVU-digital og i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i afsluttende standpunktsbedømmelse med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. På trin 4 i FVU-digital og i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. 9. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »FVU-matematik«: », herunder optagelse til fagelementer,«. 10. I § 10, stk. 3, indsættes efter »(fællesscreening)«: », jf. dog stk. 5«. 11. I § 10, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »FVU-engelsk«: », herunder optagelse til fagelementer,«. 12. I § 10, stk. 4, 3. pkt., ændres »og i samarbejde med virksomheden, om den ansatte« til: »om ansøgeren«. 13. I § 10 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Optagelse til FVU, herunder optagelse til fagelementer, jf. § 6 a, kan foregå digitalt, hvis ansøgeren ønsker det og uddannelsesinstitutionen vurderer, at det er fagligt forsvarligt. Ved digital optagelse gennemføres optagelsesproceduren for faget via skærmdeling og under vejledning af en fagperson. 14. I § 13, stk. 1, indsættes efter »trin«: »og for deltagelse i et fagelement«. 15. § 20, stk. 3, ophæves. 16. Bilag 10 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 17. Bilag 11 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 18. Bilag 12 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse. 19. Bilag 13 affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Deltagere, der på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt er i gang med et trin af FVU-digital eller FVU-engelsk, kan afslutte trinnet efter de hidtil gældende regler. Trinnet skal dog kunne være afsluttet senest den 30. juni 2024.