Bekendtgørelse nr. 1695 · 2023

Gældende

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger fra speciallægepraksis til Sundhedsdatastyrelsen

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger fra speciallægepraksis til Sundhedsdatastyrelsen

Dokumentdato: 14. dec. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Praktiserende speciallæger, der praktiserer i henhold til Overenskomst om speciallægehjælp, skal til Sundhedsdatastyrelsen indberette udvalgte oplysninger om den enkelte borger, herunder diagnoser og kontakter med sundhedsvæsenet, der fremgår af bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Formålet med indberetningerne er at skabe sammenhængende data og digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, samt til styringsmæssige, statistiske og videnskabelige formål i sundheds- og ældresektoren i overensstemmelse med Sundhedsdatastyrelsens myndighedsopgave, jf. sundhedslovens § 220 a.

§ 3.§-link ↗

Indberetning i henhold til denne bekendtgørelse skal ske elektronisk og i overensstemmelse med aftalte formater, kadencer og tidsfrister, der fremgår af den til enhver tid gældende vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra speciallægepraksis som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Oplysningerne efter § 1 skal indberettes dagligt i henhold til vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra speciallægepraksis, og senest 14 dage efter månedens afslutning.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.