Bekendtgørelse nr. 1686 · 2023

Gældende

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.v.

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.v.

Dokumentdato: 11. dec. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Definitioner

§ 1.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Virksomhed: En professionel operatør, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF. 2) Plantebekendtgørelserne: En samlebetegnelse for følgende fire bekendtgørelser, bekendtgørelse om plantesundhed, bekendtgørelse om frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale, bekendtgørelse om grøntsagsplanter og grøntsagsplanteformeringsmateriale og bekendtgørelse om prydplanteformeringsmateriale. 3) Eksportkontrol: Kontrol i forbindelse med eksport og re-eksport af planter, planteprodukter, frø og vegetabilske konsumvarer m.v., samt kontrol i forbindelse med udstedelse og modtagelse af præeksportcertifikater for disse produkter. 4) Handelsnormkontrol: Kontrol og udstedelse af kontrolattest for friske frugter og grøntsager m.m. i forbindelse med eksport. 5) Certifikat: Plantesundheds- eller re-eksportcertifikat og præeksportcertifikat. 6) Attest: Kontrolattest for friske frugter og grønsager.

Kapitel 2 · Betaling for registrering

§ 2.§-link ↗

Virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om markfrø, bekendtgørelse om grønsagsfrø eller bekendtgørelse om sædekorn, og som skal være godkendt til at udstede plantepas, samt virksomheder, der er omfattet af plantebekendtgørelserne, skal betale registreringsgebyr som fastsat i bilag 1, nr. 1.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om eksport og udførsel af planter og planteprodukter m.v., skal betale registreringsgebyr som fastsat i bilag 2, nr. 1.

Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om import, transit og omladning af sendinger af planter og planteprodukter m.v., skal betale registreringsgebyr som fastsat i bilag 3, nr. 1.

Stk. 4. Virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af virksomheder til mærkning af træemballage i henhold til den internationale standard ISPM-15, skal betale registreringsgebyr som fastsat i bilag 5, nr. 1.

§ 3.§-link ↗

Uanset § 2 skal en registreret virksomhed, der har betalt registreringsgebyr, og som omregistreres i forbindelse med ejerskifte, ikke betale dette gebyr på ny.

§ 4.§-link ↗

Virksomheder, der kun er registreret en del af året, kan ikke kræve tilbagebetaling eller afkortning af det årlige registreringsgebyr.

Kapitel 3 · Avls- og omsætningskontrol

§ 5. · Avls- og omsætningskontrol af planter§-link ↗

Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved administration og kontrol i henhold til plantebekendtgørelserne betales gebyrer som fastsat i bilag 1, nr. 2.

Stk. 2. Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved opfølgende kontrol, betales gebyrer som fastsat i bilag 1, nr. 2.a og 2.b.

§ 6. · Avls- og omsætningskontrol af læggekartofler§-link ↗

Til dækning afLandbrugsstyrelsens omkostninger ved opfølgende kontrol, betaler virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler, gebyrer som fastsat i bilag 1, nr. 2.a og 2.b.

Stk. 2. Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved jordprøvetagning og analyse m.v. fra arealer, der skal anvendes til dyrkning af læggekartofler, med henblik på kontrol for kartoffelcystenematoder i henhold til bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler, betales gebyrer som fastsat i bilag 4.

Kapitel 4 · Plantesundhedskontrol af frø

§ 7.§-link ↗

Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved administration og kontrol i henhold til reglerne om plantesundhed, herunder plantepas, i bekendtgørelse om markfrø, bekendtgørelse om grønsagsfrø og bekendtgørelse om sædekorn, betales gebyrer som fastsat i bilag 1, nr. 2.a og 2.b.

Kapitel 5 · Eksportkontrol

§ 8.§-link ↗

Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved administration og eksportkontrol i henhold til bekendtgørelse om eksport og udførsel af planter og planteprodukter m.m., samt handelsnormkontrol i henhold til bekendtgørelse om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager m.v., betales gebyrer som fastsat i bilag 2, nr. 2-4.

§ 9. · Eksport- og handelsnormkontrol af planter og planteprodukter m.m.§-link ↗

For eksport- og handelsnormkontrol, inklusiv fysisk kontrol, betales almindelig takst, som fastsat i bilag 2, nr. 2, hvis kontrollen udføres mandag-fredag i tidsrummet 8.00-17.00, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Der betales forhøjet takst, som fastsat i bilag 2, nr. 2, såfremt eksportkontrollen udføres mandag-fredag mellem 17.00 og 8.00. Der betales ligeledes forhøjet takst for eksportkontrol på lørdage, søndage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for eksport af kartofler, der er produceret i EU, og som eksporteres fra Danmark.

Stk. 4. Ved annullering af bestilling af certifikat eller attest, inden disse er udstedt af Landbrugsstyrelsen, men efter at Landbrugsstyrelsen har iværksat eksport- og handelsnormkontrol opkræves gebyr, som fastsat i bilag 2, nr. 2.a.

Stk. 5. Hvis modtagerlandets plantesundhedsbestemmelser ikke er opfyldt, der mangler væsentlige oplysninger, eller hvis det af andre årsager ikke er muligt for Landbrugsstyrelsen at udstede et certifikat eller en attest efter afsluttet eksport- og handelsnormkontrol opkræves gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 2.a.

§ 10. · Eksport- og handelsnormkontrol af planter og planteprodukter m.m.§-link ↗

Hvis Landbrugsstyrelsen vurderer, at der ikke er behov for at gennemføre fysisk kontrol, forud for udstedelse af certifikat eller attest, betales gebyr for administrativ eksportkontrol som fastsat i bilag 2, nr. 3.

Stk. 2. Skal certifikatet eller attesten leveres på anden måde end ved almindelig postbefordring, betales dette af virksomheden efter regning.

Stk. 3. Ved annullering af bestilling af certifikat eller attest, inden disse er udstedt af Landbrugsstyrelsen, men efter at Landbrugsstyrelsen har iværksat eksport- og handelsnormkontrol, opkræves gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 3.a.

Stk. 4. Hvis modtagerlandets plantesundhedsbestemmelser ikke er opfyldt, der mangler væsentlige oplysninger, eller hvis det af andre årsager ikke er muligt for Landbrugsstyrelsen at udstede et certifikat eller en attest, efter afsluttet eksport- og handelsnormkontrol, opkræves gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 3.a.

§ 11. · Eksportkontrol af frø og vegetabilske konsumvarer m.m.§-link ↗

For administrativ eksportkontrol af frø og vegetabilske konsumvarer m.m. betales gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 3.

Stk. 2. Skal certifikatet leveres på anden måde end ved almindelig postbefordring, betales dette af virksomheden efter regning.

Stk. 3. Ved annullering af bestilling af certifikat inden dette er udstedt af Landbrugsstyrelsen, men efter at Landbrugsstyrelsen har iværksat eksportkontrol, opkræves gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 3.a.

Stk. 4. Hvis modtagerlandets plantesundhedsbestemmelser ikke er opfyldt, hvis der mangler væsentlige oplysninger, eller hvis det af andre årsager ikke er muligt for Landbrugsstyrelsen at udstede et certifikat efter afsluttet eksportkontrol, opkræves gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 3.a.

§ 12. · Tilstedeværelse på virksomheden§-link ↗

Virksomheder kan i henhold til bekendtgørelse om eksport og udførsel af planter og planteprodukter m.m., anmode om Landbrugsstyrelsens tilstedeværelse på virksomheden i forbindelse med administrativ udstedelse af certifikater, hvor der vurderes ikke at være behov for fysisk kontrol i virksomheden, jf. § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1.

Stk. 2. Virksomheden betaler, udover gebyrer fastsat i bilag 2, nr. 3, et gebyr for Landbrugsstyrelsens omkostninger til transport som fastsat i bilag 2, nr. 4.

Stk. 3. Hvis Landbrugsstyrelsen under tilstedeværelsen på virksomheden konstaterer, at der er behov for fysisk kontrol, betales gebyrer som fastsat i bilag 2, nr. 2.

§ 13. · Eksportkontrol af forstligt formeringsmateriale§-link ↗

Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved administration og eksportkontrol i henhold til bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale betales gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 5.

Kapitel 6 · Importkontrol

§ 14.§-link ↗

Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved importkontrol i henhold til bekendtgørelse om import, transit og omladning af sendinger af planter og planteprodukter m.v., betales gebyrer som fastsat i bilag 3, nr. 2-4.

§ 15.§-link ↗

For importkontrol betales almindelig takst, som fastsat i bilag 3, nr. 2-4, hvis kontrollen udføres mandag-fredag i tidsrummet 7.00-17.00.

Stk. 2. Der betales forhøjet takst, som fastsat i bilag 3, nr. 2-4, såfremt importkontrollen udføres mandag-fredag mellem 17.00 og 7.00. Der betales ligeledes forhøjet takst for importkontrol på lørdage, søndage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

Stk. 3. Ved annullering af anmeldt import eller ved forgæves kontrolbesøg, opkræves basisgebyr som fastsat i bilag 3, nr. 4.a.

Kapitel 7 · Undersøgelser med henblik på afgrænsning af smitte på lokaliteter inficeret med kartoffelcystenematoder

§ 16.§-link ↗

Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved jordprøvetagning og analyse m.v. på arealer hos virksomheder og avlere omfattet af § 6, stk. 2, med henblik på begrænsning af restriktioner pålagt efter bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler, betales gebyrer som fastsat i bilag 4.

Stk. 2. Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved jordprøvetagning og analyse m.v. på arealer hos virksomheder og avlere, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, med henblik på begrænsning af restriktioner pålagt efter bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler, betales gebyr som fastsat i bilag 1, nr. 2.

Kapitel 8 · Godkendelse og kontrol af virksomheder til mærkning af træemballage med ISPM-15-mærket

§ 17.§-link ↗

Virksomheder, der ansøger om godkendelse og virksomheder, der godkendes efter artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF og bekendtgørelse om godkendelse af virksomheder til mærkning af træemballage i henhold til den internationale standard ISPM-15, skal betale gebyrer som fastsat i bilag 5, til dækning af Landbrugsstyrelsens udgifter til administration, kontrol, auditering m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2. Til dækning af Landbrugsstyrelsens omkostninger ved opfølgende kontrol, betaler virksomheder gebyrer som fastsat i bilag 5, nr. 3.c og 3.d.

Kapitel 9 · Betalingsfrist

§ 18.§-link ↗

Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Kapitel 10 · Ikrafttræden m.v.

§ 19.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1571 af 20. december 2022 om betaling for plantesundhedskontrol m.v. ophæves.