Bekendtgørelse nr. 1588 · 2023

Gældende

Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2024/2025 m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2024/2025 m.v.

Dokumentdato: 8. dec. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse for målrettet kvælstofregulering til opfyldelse af behov for reduktion af kvælstof i de kystvandoplande, der er anført i bilag 1. Kvælstofreducerende virkemidler omfatter målrettede efterafgrøder, jf. § 2, nr. 9, og de i stk. 2 og 3 anførte alternative virkemidler.

Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder til, at der på landbrugsarealer i ID15-områder med indsatsbehov, jf. § 2, nr. 5, etableres kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2024/2025. De kvælstofreducerende virkemidler, der kan omfattes af tilsagn om tilskud, er målrettede efterafgrøder og følgende virkemidler som alternativ til målrettede efterafgrøder: 1) Mellemafgrøder. 2) Energiafgrøder etableret senest i planperioden 2023/2024. 3) Braklagte arealer etableret senest den 1. januar 2024, bortset fra braklagte arealer langs vandløb og søer. 4) Braklagte arealer etableret senest den 1. januar 2024 langs vandløb og søer. 5) Tidligt såede vinterafgrøder. 6) Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter. 7) Præcisionslandbrug udført i planperioden 2023/2024.

Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan godkende, at virksomheder med arealer inden for ID15-områder med indsatsbehov deltager i ordningen med reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2023/2024 som alternativt virkemiddel. Der ydes ikke kompensation til dette virkemiddel.

Stk. 4. En mark indgår i dens helhed som beliggende i det ID15-område, hvor hele eller hovedparten af markens indtegnede areal er beliggende. Hvis markens indtegnede areal omfatter flere ID15-områder, og markens beliggenhed ikke kan fastlægges efter bestemmelsen i 1. pkt., indgår marken under det ID15-område, der har det laveste områdenummer.

Kapitel 2 · Definitioner

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ansøgt mark: Mark, for hvilken der er ansøgt om tilsagn om tilskud eller ansøgt om deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel i medfør af denne bekendtgørelse, og som ikke omfatter de arealer, der fremgår af § 5, stk. 1. 2) Fleksible frister: De frister for såning af efterafgrøder og for såning af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, der er fastsat i plantedækkebekendtgørelsen, og hvor såning inden for disse frister medfører reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof. 3) Grundbetaling: Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, som omhandlet i artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013. 4) ID15-område: Område, der er afgrænset som vist på kortportalen, jf. https://kort.lbst.dk/223, og som er beliggende inden for et kystvandopland med den afgrænsning, der er vist på kortportalen, jf. https://kort.lbst.dk/223. Et ID15-område er identificeret ved et områdenummer. 5) ID15-område med indsatsbehov: ID15-område, som er beliggende inden for et af de i bilag 1 anførte kystvandoplande. 6) IMK: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort. 7) Kortportalen: Landbrugsstyrelsens kortportal www.kort.lbst.dk, jf. bekendtgørelse nr. 1602 af 28. december 2022 om kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort. 8) Landbrugsareal: Landbrugsareal, som defineret i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024. 9) Målrettede efterafgrøder: Efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering. 10) Overdragelse af areal: Det økonomiske ansvar for driften af arealet overdrages til en anden fysisk eller juridisk person ved salg, bortforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse. 11) Planperiode: En planperiode, som defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. 12) Plantedækkebekendtgørelsen: Den for planperioden 2024/2025 gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget. 13) Register for Gødningsregnskab: Det register, som er oprettet i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. 14) Tilsagnsareal: Areal, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af denne bekendtgørelse.

Kapitel 3 · Omregning af alternative virkemidler til målrettede efterafgrøder

§ 3.§-link ↗

Ansøgte marker og tilsagnsarealer opgøres i hektar målrettede efterafgrøder. Ved omregning af alternative virkemidler til hektar målrettede efterafgrøder anvendes følgende omregningsfaktorer: 1) Mellemafgrøder: 2 hektar mellemafgrøder erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder. 2) Energiafgrøder: 0,8 hektar energiafgrøder erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder. 3) Braklagte arealer, bortset fra braklagte arealer langs vandløb og søer: 1 hektar braklagte arealer erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder. 4) Braklagte arealer langs vandløb og søer: 1 hektar braklagte arealer langs vandløb og søer erstatter 4 hektar målrettede efterafgrøder. 5) Tidligt såede vinterafgrøder: 2 hektar tidligt såede vinterafgrøder erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder. 6) Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter: 1 hektar efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder. 7) Præcisionslandbrug udført i planperioden 2023/2024: 11 hektar, hvorpå der er udført præcisionslandbrug i planperioden 2023/2024, erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder i planperioden 2024/2025. 8) Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2023/2024: For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, erstatter en reduktion på 110 kg kvælstof 1 hektar målrettede efterafgrøder. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, erstatter en reduktion på 175 kg kvælstof 1 hektar målrettede efterafgrøder. Beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning foretages, som anført i § 24, stk. 3.

Kapitel 4 · Ansøgning og prioritering

§ 4.§-link ↗

Ansøgning om tilsagn og om udbetaling af tilskud og ansøgning om deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel skal ske i henhold til § 3, § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, §§ 7-9, § 14, stk. 1 og 4, § 15, stk. 1, 3 og 4, § 16, stk. 1, og § 17 om henholdsvis fællesskema, Internet Markkort og fuldmagt i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv.

Stk. 2. Ændringsforslag til registreringen af arealer, som nævnt i § 14, stk. 1, i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, der skal have virkning for ansøgning i fællesskema i 2024, skal indgives digitalt i Internet Markkort ved brug af Tast selv senest ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024.

Stk. 3. Ændringsforslag til registreringen af arealer, som nævnt i § 15, stk. 1, i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, der skal have virkning for ansøgning i fællesskema i 2024, skal indgives digitalt i en bemærkning i fællesskema ved brug af Tast selv senest ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024.

§ 5.§-link ↗

Ansøgning om tilsagn om tilskud og ansøgning om deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel kan ikke omfatte følgende arealer: 1) Arealer, der for ansøgningsåret er registreret i IMK som markkrat. 2) Arealer, der for ansøgningsåret er registreret i IMK som landskabstræk i form af fortidsminder og søer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2024. 3) Arealer, der for ansøgningsåret er registreret som beliggende inden for 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf.https://kort.lbst.dk/223. 4) Arealer, der for ansøgningsåret er registreret i IMK som arealer, der ikke er tilskudsberettigede under grundbetalingsordningen. 5) Arealer, der den 1. november 2023 er registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal, jf.https://kort.lbst.dk/223. 6) Arealer, der for ansøgningsåret er indberettet i fællesskema som småbiotoper under grundbetalingsordningen, som småbiotoper til opfyldelse af GLM 8, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2024, eller som småbiotoper omfattet af ansøgning om tilskud i medfør af bekendtgørelse om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed for 2024, jf. artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115. 7) Arealer, der for ansøgningsåret er registreret som omfattet af § 21 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. https://kort.lbst.dk/223.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte arealer kan dog indgå i den indtegnede ansøgte mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark ikke overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses størrelsen af den ansøgte mark som størrelsen af den indtegnede mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses de overlappende arealer ikke som omfattet af ansøgning og fratrækkes størrelsen af den indtegnede mark ved fastsættelse af størrelsen af den ansøgte mark.

§ 6. · Prioritering§-link ↗

Hvis indsatsbehovet i det enkelte kystvandopland er opnået, eller det antal hektar målrettede efterafgrøder, der er afsat midler til, ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger, prioriterer Landbrugsstyrelsen mellem de ansøgte marker med målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler iet, to eller tre trin, jf. stk. 2. I hvert af de tre trin opstilles de ansøgte marker i prioriteringsrækkefølgen, som beskrevet i stk. 3.

Stk. 2. Prioritering gennemføres i følgende et, to eller tre trin: 1) Trin 1 omfatter prioritering af det ikke kompenserede alternative virkemiddel, jf. § 1, stk. 3. I trin 1 prioriteres ansøgte marker til og med den mark i prioriteringsrækkefølgen, hvorved indsatsbehovet i det pågældende kystvandopland bliver opnået, eller alle ansøgte marker er prioriteret. 2) Trin 2 gennemføres, hvis der efter gennemførelsen af trin 1 stadig er et indsatsbehov i det pågældende kystvandopland. Trin 2 omfatter prioritering af målrettede efterafgrøder og de i § 1, stk. 2, omhandlede alternative virkemidler. I trin 2 prioriteres ansøgte marker i kystvandoplandet til og med den mark i prioriteringsrækkefølgen, hvorved indsatsbehovet eller det fastsatte antal hektar målrettede efterafgrøder bliver opnået, eller alle ansøgte marker er prioriteret. 3) Trin 3 gennemføres, hvis der efter gennemførelse af trin 2 er ikke prioriterede marker beliggende i kystvandoplande, hvor indsatsbehovet ikke er opnået, og der samtidig fra andre kystvandoplande er ubrugte midler opgjort i hektar målrettede efterafgrøder. Trin 3 omfatter en samlet prioritering for de kystvandoplande, hvor de nævnte ikke prioriterede marker er beliggende. I trin 3 prioriteres ansøgte marker til og med den mark i prioriteringsrækkefølgen, hvorved det fastsatte antal hektar målrettede efterafgrøder bliver opnået, eller alle ansøgte marker er prioriteret, jf. dog 4. pkt. En ansøgt mark i et kystvandopland prioriteres ikke, hvis indsatsbehovet i kystvandoplandet er opnået ved prioritering af en foranstående mark i prioriteringsrækkefølgen.

Stk. 3. I trin 1 og 2 er der en prioriteringsrækkefølge for hvert af de i bilag 1 anførte kystvandoplande. I trin 3 er der en samlet prioriteringsrækkefølge for de omfattede kystvandoplande. I prioriteringsrækkefølgen er markerne rangordnet efter følgende rækkefølge: 1) Ansøgte marker prioriteres efter retentionen, jf. bilag 2, for det ID15-område, som marken er beliggende i. Marker i et ID15-område med lavere retention går forud for marker i et ID15-område med højere retention. Hvis flere ID15-områder har samme retention, betragtes de som et samlet ID15-område med hensyn til rangordning af marker. 2) Herefter prioriteres de ansøgte marker efter markstørrelse. En større mark prioriteres før en mindre mark. Hvis der for det pågældende ID15-område er flere marker med samme markstørrelse, og alle marker ikke kan prioriteres, gennemføres et randomiseret valg af den eller de marker, der kan prioriteres.

Kapitel 5 · Betingelser for og godkendelse af deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel

§ 7.§-link ↗

Deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel, jf. § 1, stk. 3, for et areal er betinget af følgende: 1) Ansøgers virksomhed skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024. 2) Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024 have et efterafgrødegrundareal på mindst 10 hektar. Virksomhedens efterafgrødegrundareal opgøres efter bestemmelserne herom i den bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, der er gældende ved udløb af den nævnte frist, dog således at opgørelsen sker på grundlag af virksomhedens arealer ved udløb af den nævnte frist. 3) Ansøgers virksomhed må ikke være en bedrift, der den 1. februar 2024 er certificeret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom. 4) Ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024. 5) Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være beliggende i et ID15-område med indsatsbehov og indgå i en markblok i IMK. 6) Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 hektar.

§ 8.§-link ↗

Den ansøgte reduktion udgør det antal kg kvælstof, der erstatter en hektar målrettede efterafgrøder, ganget med den samlede størrelse af de ansøgte marker ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024.

Stk. 2. Landbrugsstyrelsen godkender, at ansøgers virksomhed deltager i ordningen med den ansøgte og prioriterede reduktion. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2023/2024 reduceres med den godkendte reduktion.

Kapitel 6 · Tilsagn om tilskud

§ 9.§-link ↗

Landbrugsstyrelsen meddeler tilsagn om tilskud for det antal hektar målrettede efterafgrøder i ID15-området med indsatsbehov, der er omfattet af ansøgning om tilsagn om tilskud ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024, og som er blevet prioriteret.

Stk. 2. Tilsagnshaver skal senest den 10. september 2024 i fællesskema placere det antal hektar målrettede efterafgrøder, der efter prioritering ikke er placeret på marker i det pågældende ID15-område med indsatsbehov, samt angive det tilknyttede kvælstofreducerende virkemiddel, jf. § 1, stk. 2. Det nævnte antal hektar skal placeres i det kystvandopland, som det pågældende ID15-område er beliggende i, og på marker i et eller flere af de ID15-områder, hvor det af fællesskema fremgår, at markerne kan være beliggende.

Stk. 3. Tilsagnshaver kan til og med den 10. september 2024 i fællesskema ændre placering og kvælstofreducerende virkemiddel, jf. § 1, stk. 2, for det antal hektar målrettede efterafgrøder, der for det pågældende ID15-område er meddelt tilsagn om tilskud til. Det nævnte antal hektar skal placeres i det kystvandopland, som det pågældende ID15-område er beliggende i, og på marker i et eller flere af de ID15-områder, hvor det af fællesskema fremgår, at markerne kan være beliggende. Hvis det pågældende virkemiddel udgør en del af den pågældende mark, skal størrelsen af denne del af marken være anført i fællesskema og udgøre mindst 0,01 hektar. Den placering med tilknyttet virkemiddel, der er registreret i fællesskema den 10. september 2024, er bindende for de tilsagnsbetingelser, der skal opfyldes.

Kapitel 7 · Kriterier for tilskudsberettigelse for kompenserede virkemidler

§ 10.§-link ↗

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende: 1) Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024 være tilmeldt Register for Gødningsregnskab. 2) Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024 have et efterafgrødegrundareal på mindst 10 hektar. Virksomhedens efterafgrødegrundareal opgøres efter bestemmelserne herom i den bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, der er gældende ved udløb af den nævnte frist, dog således at opgørelsen sker på grundlag af virksomhedens arealer ved udløb af den nævnte frist. 3) Ansøgers virksomhed må ikke være en bedrift, der den 1. februar 2024 er certificeret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.

§ 11.§-link ↗

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende: 1) Arealet skal være et landbrugsareal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024. 2) Ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024. 3) Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være beliggende i et ID15-område med indsatsbehov og indgå i en markblok i IMK. 4) Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 hektar. 5) Det til arealet tilknyttede virkemiddel må ikke være indberettet i fællesskema til opfyldelse af GLM 7, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2024. 6) Arealet må ikke være indberettet i fællesskema som brak til opfyldelse af GLM 8 eller som markbræmme til opfyldelse af GLM 8, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2024. 7) Arealet må ikke være et af de § 5, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, anførte arealer, der efter udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024 er registreret i IMK eller indberettet i fællesskema.

§ 12.§-link ↗

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende: 1) Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024 ikke være omfattet af tilsagn om tilskud eller ansøgning om tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug eller til miljø- og klimavenligt landbrug under et af landdistriktsprogrammerne. 2) Arealet må ikke i medfør af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud være omfattet af anmodning om udbetaling af tilskud for det tilsagnsår, der udløber i 2024. 3) Arealet må for ansøgningsåret ikke være omfattet af ansøgning om økologisk arealstøtte, ansøgning om tilskud til miljø- og klimavenligt græs, til ekstensivering med slæt eller til biodiversitet og bæredygtighed under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115. 4) Arealet må for ansøgningsåret ikke være omfattet af ansøgning om tilsagn om tilskud eller tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer eller til tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter under artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115. 5) Arealet må ikke indgå i et minivådområde med omkringliggende areal, der er etableret med tilskud i medfør af anden lovgivning eller er omfattet af tilsagn om tilskud, der er meddelt i medfør af anden lovgivning senest i den planperiode, der udløber i 2024.

§ 13.§-link ↗

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende: 1) Ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i 2024 må arealet ikke i medfør af anden lovgivning end bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning, være omfattet af krav, aftale eller servitut, som indebærer, at arealet ikke må tilføres gødning eller alene må tilføres den gødning, der efterlades af græssende husdyr. 2) På arealet må der ikke mod betaling i medfør af anden lovgivning end reglerne for grundbetaling, reglerne for de i § 12 omhandlede tilskudsordninger og reglerne for ordningen om tilskud til varieret planteproduktion under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 være etableret efterafgrøder eller alternative virkemidler, som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-6, med virkning inden for planperioden 2024/2025. 3) På et areal med det i § 1, stk. 2, nr. 7, anførte virkemiddel, må virkemidlet ikke være omfattet af betaling i medfør af anden lovgivning.

§ 14.§-link ↗

Tilsagn om tilskud for det antal hektar målrettede efterafgrøder, der er omhandlet i § 9, stk. 2, er betinget af, at tilsagnshaver opfylder bestemmelserne i § 9, stk. 2.

Kapitel 8 · Forpligtelser for kompenserede virkemidler

§ 15.§-link ↗

Tilsagn om tilskud for et areal, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder, er betinget af, at bestemmelserne i stk. 2-7 opfyldes.

Stk. 2. De målrettede efterafgrøder skal være etableret efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Stk. 3. De afgrøder, der kan anvendes som målrettede efterafgrøder, er de afgrøder, der kan anvendes som efterafgrøder i medfør af plantedækkebekendtgørelsen.

Stk. 4. Plantedækkebekendtgørelsens bestemmelser om seneste tidspunkt for såning af efterafgrøder og om såning af efterafgrøder inden for fleksible frister, finder tilsvarende anvendelse for såning af målrettede efterafgrøder, jf. dog § 23.

Stk. 5. Anvendelse af fleksible frister er betinget af, at tilsagnshaver senest den 10. september 2024 i et særligt skema »Gødningskvote og Efterafgrøder« indberetter marker med efterafgrøder, der sås inden for fleksible frister, og oplyser datoen for såningen. De indberettede marker skal drives af tilsagnshaver som ejer eller forpagter den 31. juli 2024.

Stk. 6. De målrettede efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres på det tidspunkt, der gælder for efterafgrøder, der etableres i medfør af plantedækkebekendtgørelsen.

Stk. 7. Plantedækkebekendtgørelsens bestemmelser om den efterfølgende anvendelse i planperioden 2024/2025 af arealer med efterafgrøder finder tilsvarende anvendelse for den efterfølgende anvendelse i planperioden 2024/2025 af arealer med målrettede efterafgrøder.

§ 16.§-link ↗

Tilsagn om tilskud for et areal med alternativt virkemiddel, som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 1-7, er betinget af, at de bestemmelser, der gælder for det tilsvarende alternativ til efterafgrøder i medfør af plantedækkebekendtgørelsen, tilsvarende er opfyldt for arealet. Plantedækkebekendtgørelsens bestemmelser om omregningsfaktor og om arealstørrelse finder dog ikke anvendelse, jf. § 3 og § 11, nr. 4.

Stk. 2. § 15, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved såning af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter inden for fleksible frister.

§ 17.§-link ↗

Tilsagn om tilskud er betinget af følgende: 1) Tilsagnshaver skal give de oplysninger og fremsende de dokumenter, som Landbrugsstyrelsen anmoder om til brug for administrationen af tilsagnet. 2) Tilsagnshaver skal sikre, at fællesskema ikke omfatter arealer, der er registreret som omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse, og for hvilke betingelserne for tilsagn om tilskud ikke er opfyldt. Dette gøres ved at indlægge de fornødne ændringer i fællesskema.

§ 18.§-link ↗

Et virkemiddel, der er omfattet af tilsagn om tilskud, må ikke samtidig anvendes til: 1) Opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. 2) Opfyldelse af GLM 8, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2024. 3) Opfyldelse af de vilkår for tilladelse til tildeling af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal, der er fastsat i bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning, jf. § 15, stk. 7, og bilag 2, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1025 af 30. juni 2023 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Kapitel 9 · Tilskuddets størrelse og udbetaling af tilskud

§ 19.§-link ↗

Tilskuddet udgør 673 kr. pr. hektar målrettede efterafgrøder, jf. § 3, og udbetales samlet.

§ 20.§-link ↗

Hvis et tilsagnsareal bliver overdraget helt eller delvis, inden tilskuddet er udbetalt, vil tilskuddet uanset overdragelsen blive udbetalt til tilsagnshaver. Tilsagnshaver forbliver ansvarlig for overholdelse af betingelserne for tilsagn om tilskud.

Kapitel 10 · Nedsættelse af tilskud, sanktioner m.v.

§ 21.§-link ↗

Manglende opfyldelse af kriterier for tilskudsberettigelse, jf. §§ 10-14, er omfattet af reglen i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Stk. 2. Manglende opfyldelse af forpligtelser, jf. §§ 15-18, er omfattet af reglerne i § 6, stk. 2, § 14, stk. 1 og 2, § 15, § 16, § 17, stk. 1-3, § 19, stk. 1-3, 5 og 6, og §§ 21-23 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Stk. 3. Manglende indberetning af alle bedriftens landbrugsarealer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv, er omfattet af reglerne i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Kapitel 11 · Kontrol

§ 22.§-link ↗

Overholdelse af bekendtgørelsen kontrolleres i henhold til § 3, § 4 og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Kapitel 12 · Reduktion af virksomhedens kvote for kvælstof

§ 23.§-link ↗

Hvis tilsagnshaver vælger at så målrettede efterafgrøder inden for fleksible frister eller efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter inden for fleksible frister, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2024/2025. Ved fastsættelse af reduktionen finder plantedækkebekendtgørelsens bestemmelser herom tilsvarende anvendelse.

§ 24.§-link ↗

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2024/2025 bliver reduceret, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne, jf. kapitel 7 og 8, for det antal hektar målrettede efterafgrøder, der er meddelt tilsagn om tilskud til, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2. Ved beregning af reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. stk. 1, anvendes følgende omregningsfaktorer pr. manglende hektar målrettede efterafgrøder: 1) For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 110 kg kvælstof. 2) For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 175 kg kvælstof.

Stk. 3. Ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning, jf. stk. 2, finder plantedækkebekendtgørelsens bestemmelser herom tilsvarende anvendelse.

§ 25.§-link ↗

Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, som omhandlet i § 8, stk. 2, § 23 og § 24, kan ikke samtidig anvendes til opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning.

Kapitel 13 · Obligatorisk digital kommunikation

§ 26.§-link ↗

Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.

Stk. 2. Ansøgers ændringer og indberetninger, jf. § 9, stk. 2 og 3, § 15, stk. 5, § 16, stk. 2, og § 17, nr. 2, skal indgives via Tast selv.

§ 27.§-link ↗

Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv, jf. dog § 28, stk. 1.

Stk. 2. Besvarelse af skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og besvarelse af skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 skal indgives via Tast selv, jf. dog § 28, stk. 2.

§ 28.§-link ↗

Partshøringer efter forvaltningslovens § 19 om forhold, som konstateres ved satellitbaseret kontrol, skal ske i overensstemmelse med §§ 3 og 24 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Stk. 2. Besvarelse af partshøringen, jf. stk. 1, skal tilsvarende ske i overensstemmelse med §§ 3 og 24 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Kapitel 14 · Ikrafttræden

§ 29.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.