Bekendtgørelse nr. 1211 · 2023

Gældende

Bekendtgørelse om ekstraordinær kompensation til producenter i landbrugssektoren

Bekendtgørelse om ekstraordinær kompensation til producenter i landbrugssektoren

Dokumentdato: 2. okt. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Landbrugsstyrelsen yder ekstraordinær kompensation til producenter i landbrugssektoren for tab, der påvirker landbrugsproducenternes økonomiske levedygtighed, jf. Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1465 af 14. juli 2023, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Producenten har søgt om grundbetaling i 2023, jf. bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023. 2) Der er ikke per den 8. september 2023 afsagt konkursdekret over producenten efter kapitel 3 og 4 i konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 25. december 2022.

§ 2.§-link ↗

Kompensation udgør 18,49 kr. pr. ha, jf. § 1, nr. 1.

§ 3. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. oktober 2023.