Bekendtgørelse nr. 1161 · 2023

Historisk

Bekendtgørelse om gratis vaccination mod influenza og COVID-19 til visse persongrupper

Bekendtgørelse om gratis vaccination mod influenza og COVID-19 til visse persongrupper

Dokumentdato: 11. sep. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Generelt om retten til vaccination

§ 1.§-link ↗

Gratis vaccination mod influenza og COVID-19 ydes på visse vilkår og efter procedurer beskrevet i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen til personer, som falder inden for en af Sundhedsstyrelsen fastlagt målgruppe for vaccination mod den pågældende sygdom, og som har bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler i henhold til stk. 2.

Stk. 2. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, 3) Nordisk Konvention om Social Sikring, 4) Aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen) med senere ændringer ved afgørelser fra Det Blandede EØS-udvalg, 5) Aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer som ændret ved afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger, 6) rettigheder som vandrende arbejdstagere efter artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, 7) Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01) (Brexit udtrædelsesaftale) og 8) Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side.

§ 2.§-link ↗

Vaccination efter § 1, stk. 1, skal foretages af en læge, som i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge, eller af en anden person på lægens ansvar.

§ 3.§-link ↗

Vaccinationer efter § 1, stk. 1, foretages fra 1. oktober 2023 til senest den 15. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For børn, som vaccineres første gang mod influenza, foretages vaccination med 1. dosis senest den 18. december 2023.

Kapitel 2 · Ikrafttræden

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. september 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2023 om gratis vaccination mod COVID-19 til visse persongrupper ophæves.