§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse til selvstændigt at kunne lede, udføre samt koordinere patient- og borgercentreret fysioterapeutisk virksomhed gennem evidensbaseret praksis. Fysioterapeuten retter sine ydelser mod såvel den danske sundhedssektor som et globalt sundhedsperspektiv med det formål at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne, sundhed og livskvalitet for borgere gennem alle livets faser. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk samt klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for fysioterapeutens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i fysioterapi. Den engelske titel er Bachelor of Physiotherapy.
Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme of Physiotherapy.
Stk. 3. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.
Stk. 2. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk uddannelsessted) til rådighed, samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske uddannelse). Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og institutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.
Stk. 4. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet kliniske undervisere, der er fysioterapeuter, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.
Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at praktikken opfylder følgende: 1) Ved praktik forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende er i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper og lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede fysioterapeutiske indsats. 2) Praktikken finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner, herunder klinikker samt andre relevante institutioner og foregår under supervision og vejledning. 3) Udvalgte elementer af praktikken kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patientkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte patientkontakt i den kliniske afdeling eller institution.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 168 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 42 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder: 1) Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 145 ECTS-point. 2) Naturvidenskabelige fag, svarende til 40 ECTS-point. 3) Humanistiske fag, svarende til 15 ECTS-point. 4) Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 10 ECTS-point.
§ 6.§-link ↗
I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år: 1) Fysioterapi, profession, videnskab og læring på 10 ECTS-point. 2) Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering på 20 ECTS-point. 3) Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet på 20 ECTS-point. 4) Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering på 10 ECTS-point. 5) Fysioterapeutisk undersøgelse og klinisk ræsonnering diagnosticering, behandling og genoptræning på 20 ECTS-point. 6) Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse på 10 ECTS-point. 7) Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering på 30 ECTS-point.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af uddannelsesinstitutioner, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Indhold i hvert tema i de første to år, jf. § 6. 2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år. 3) Fordelingen af teoretiske elementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første to år. 4) Fordelingen af fagområder i ECTS-point, jf. § 5, stk. 2, inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. 5) Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er kliniske og/eller teoretiske. 6) Krav til det afsluttende bachelorprojekt. 7) Regler om merit.
Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen.
§ 8.§-link ↗
Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.
Stk. 3. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.
Stk. 4. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
§ 9.§-link ↗
Ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres.
Stk. 2. En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen.
Stk. 3. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.
§ 10.§-link ↗
I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel.
§ 11.§-link ↗
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform.
§ 12.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 503 af 30. maj 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ophæves.