§ 1.§-link ↗
Sund & Bælt Holding A/S, eller et datterselskab til Sund & Bælt Holding A/S, bemyndiges til at udøve de beføjelser, som Banedanmark er tillagt efter kapitel 6 a i jernbaneloven eller regler fastsat i medfør af samme kapitel, i forbindelse med: 1) Anlæg af overhalingsspor til godstog mellem Kalvebod og Ny Ellebjerg. 2) Anlæg af vendespor vest for Københavns Lufthavn Station. 3) Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.
§ 2.§-link ↗
Ved projekter, som skal tillades ved vedtagelsen af en anlægslov, varetager Transportministeriet de nødvendige myndighedsopgaver.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2023
Stk. 2. Følgende bekendtgørelse nr. 460 af 21. april 2022 om Bekendtgørelse om delegation af kompetencen i kapitel 6 a i jernbaneloven til Sund & Bælt Holding A/S ophæves.