Bekendtgørelse nr. 280 · 2023

Historisk

Bekendtgørelse om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre

Bekendtgørelse om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre

Dokumentdato: 9. mar. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Gebyrer§-link ↗

For prøver, udstedelse af genpart af certifikat og udstedelse af kaldesignal i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten betales til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur følgende gebyrer: 1) Amatørradioprøve: 623 kr. pr. prøve. 2) Genpart af certifikat: 256 kr. pr. genpart. 3) Udstedelse af kaldesignal: 440 kr.

§ 2. · Gebyrer§-link ↗

For udstedelse og genudstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dansk indregistrerede luftfartøjer eller på jordstationer betales til Trafikstyrelsen et gebyr på 650 kr.

Stk. 2. For udstedelse og genudstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i ultralette flyvemaskiner betales til Dansk Ultralet Flyverunion et gebyr på 336 kr.

Stk. 3. For udstedelse og genudstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dragefly (hangglidere), herunder motoriserede dragefly, og glideskærme (paraglidere) betales til Dansk Hanggliding & Paragliding Union et gebyr på 336 kr.

Stk. 4. Udebliver betaling af gebyrer efter stk. 1-3 efter sidste rettidige indbetalingsdag, kan opkræves et ekspeditionsgebyr på 100 kr. for hver erindringsskrivelse.

§ 3. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2233 af 1. december 2021 om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre ophæves.

Stk. 3. Gebyrer, som er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 2233 af 1. december 2021 om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre, herunder ekspeditionsgebyrer for erindringsskrivelser, kan opkræves fra den 1. april 2023, hvis gebyrerne vedrører opgaver, som er udført inden den 1. april 2023.