Ændringsbekendtgørelse nr. 116 · 2023

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Dokumentdato: 27. jan. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 1. juni 2016, bekendtgørelse nr. 1043 af 5. september 2017, bekendtgørelse nr. 1441 af 3. december 2018 og bekendtgørelse nr. 1593 af 9. november 2020, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 188, stk. 3, § 192, § 196, stk. 1-3, § 341, stk. 4, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, § 131, stk. 6, og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, og § 157 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, fastsættes: 2. I § 121, stk. 3, ændres »Oplysninger vedrørende ansatte nævnt under nr. 3 kan udelades« til: »Oplysninger nævnt under stk. 2, nr. 3, skal udelades«. 3. I § 121 indsættes som stk. 4 og 5: Stk. 4. Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende ansatte under stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor disse oplysninger kan findes. Oplysningerne, der henvises til, skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse. Stk. 5. Sparevirksomheder, jf. § 1, nr. 6, er ikke omfattet af stk. 4. 4. I § 134, stk. 1, indsættes som nr. 8: 8) Beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så vidt angår f.eks. alder, køn eller uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, jf. dog stk. 5. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om: 1) målene for mangfoldighedspolitikken, 2) hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført, og 3) resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden. 5. I § 134, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1-5 og 7« til: »stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8«. 6. I § 134 indsættes som stk. 5 og 6: Stk. 5. Kravet om redegørelsen efter stk. 1, nr. 8, finder alene anvendelse, når virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider mindst to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 156 mio. kr. 2) En nettoomsætning på 313 mio. kr. 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. Stk. 6. Har en virksomhed omfattet af stk. 1, ikke en politik for mangfoldighed, som nævnt i stk. 1, nr. 8, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring og baggrunden herfor. 7. § 135 a affattes således: § 135 a. Virksomheder, der efter selskabslovgivningen eller den finansielle lovgivning er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden opfylder betingelser for at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over følgende: 1) Det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf. 2) Det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf. 3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår. Stk. 2. Virksomheder, der efter selskabslovgivningen eller den finansielle lovgivning er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse følgende: 1) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt. 2) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt. 3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår. Stk. 3. I tilknytning til oversigten efter stk. 1, skal virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal, jf. stk. 2, nr. 1, oplyse følgende: 1) Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1. 2) De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet. 3) Årsagen til at måltallet ikke er opfyldt, hvis dette er tilfældet. Stk. 4. Virksomheder, der skal oplyse om måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder følgende: 1) Det væsentligste indhold af politikken. 2) De væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling. 3) Status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt. Stk. 5. Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette. Stk. 6. Virksomheder, der efter selskabslovgivningen, er undtaget fra pligten til at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for øvrige ledelsesniveauer, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette. Stk. 7. Virksomheder, der efter den finansielle lovgivning er undtaget fra pligten til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som følge af at virksomheden det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette. Stk. 8. Første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1 og 2, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1 og 2. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1 og 2.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på udarbejdelse og aflæggelse af års- og delårsrapporter, der vedrører regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2023 eller senere. Bestemmelserne i § 1, nr. 2-6, kan dog frivilligt anvendes for års- og delårsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2022.