Ændringsbekendtgørelse nr. 93 · 2023

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud

Dokumentdato: 25. jan. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk arealtilskud, som ændret ved bekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 1095 af 29. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, nr. 1, ændres »omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013, som den finder anvendelse i grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.« til: »fastsat i § 7, stk. 1, i Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023«. 2. I § 3, nr. 2, ændres »artikel 4 i forordning (EU) nr. 1307/2013« til: »§ 2, nr. 4, i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023«. 3. § 17, stk. 2, nr. 25 og 26,affattes således: 25) Almindelig valnød (Juglans regia L.) 100 planter pr. ha. For planter etableret efter 31. januar 2023 skal der anvendes podet plantemateriale. 26) Ægte kastanje (Castanea sativa eller Castanea crenata) 100 planter pr. ha. For planter etableret efter 31. januar 2023 skal der anvendes podet plantemateriale. 4. I§ 19, stk. 1, nr. 3, ændres »som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b, i forordning (EU) nr. 1307/2013« til: »som reguleret i artikel 4, stk. 4, litra c, i forordning (EU) nr. 2021/2115«. 5. I § 19, stk. 2, udgår »og under 40 cm højt«. 6. § 19, stk. 4 og 5, affattes således: Stk. 4. De anførte forpligtelser i stk. 2 og 3 gælder dog ikke på følgende områder på arealet: 1) Områder, der for ansøgningsåret er registreret i Internet Markkort som landskabstræk i form af fortidsminder samt små søer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand. 2) Områder, der er anmeldt i fællesskema som småbiotoper under grundbetalingsordningen. 3) Områder, der er anmeldt i fællesskema som småbiotoper til opfyldelse af GLM 8, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2023 eller senere bestemmelser, der måtte afløse den nævnte bestemmelse. 4) Områder på 100 m2 eller derunder. 5) Grøfter og grøblerender på op til 2 meters bredde, der udgør en del af det tilskudsberettigede areal under grundbetalingsordningen. 6) Der er beliggende indenfor de 2 meter bræmmer, der gælder efter § 69 i lov om vandløb. Stk. 5. Hvis det ansøgte areal er registreret på Internet Markkort som beliggende i en markblok af typen »Permanent græs (PGR)« med en tilknyttet tilskudsprocent, gælder de i stk. 2 og 3, anførte forpligtelser dog ikke spredte naturarealer, der er indgået ved fastsættelse af markblokkens tilskudsprocent. 7. § 28, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Tilskudssatserne for det årlige tilskud i stk. 1, nr. 2-4, nedsættes for det pågældende tilsagnsår til 0 kr. pr. ha for arealer anmeldt som braklagte arealer i fællesskema. 8. § 29 affattes således: § 29. Hvis der er søgt om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed eller til ekstensivering med slæt, nedsættes det årlige tilskud for arealet for det pågældende tilsagnsår til 0 kr. pr. ha, jf. § 28, stk. 1. 9. § 31 affattes således: § 31. Hvis arealet er registreret på Internet Markkort som beliggende i en markblok af typen »Permanent græs (PGR)« med en tilknyttet tilskudsprocent, beregnes det årlige tilskud på grundlag af arealet ganget med markblokkens tilskudsprocent. 10. § 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2023.