Bekendtgørelse nr. 1187 · 2022

Historisk

Stofbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler

Dokumentdato: 17. aug. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse indeholder lister over stoffer, som EU-Kommissionen har vurderet og besluttet enten at optage eller ikke-optage som aktivstoffer til biocidforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter). Bekendtgørelsen indeholder endvidere en liste over plantebeskyttelsesmidler, for hvilke der er meddelt en afviklingsperiode efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF) og en liste over plantebeskyttelsesmidler, som ikke må besiddes efter nærmere fastsatte frister.

§ 2.§-link ↗

Bilag 1 indeholder en liste over aktivstoffer, som EU-Kommissionen har besluttet at optage som aktivstoffer til biocidmidler inden den 15. juli 2013.

§ 3.§-link ↗

Bilag 2 indeholder en liste over aktivstoffer, der har været opført på bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, og som EU-Kommissionen har besluttet ikke at optage på listen over godkendte aktivstoffer til biocidmidler.

§ 4.§-link ↗

Bilag 3 indeholder en liste over plantebeskyttelsesmidler, for hvilke der er meddelt en afviklingsperiode efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 46.

§ 5.§-link ↗

Bilag 4 indeholder en liste over plantebeskyttelsesmidler, som ikke må besiddes efter den 2. september eller 15. december 2012.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 367 af 24. marts 2022 om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler ophæves.