Bekendtgørelse nr. 1125 · 2022

Gældende

Karakterskalabekendtgørelsen

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Dokumentdato: 4. jul. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · 7-trins-skalaen

§ 1.§-link ↗

Ved numerisk bedømmelse af en eksamenspræstation anvendes karakterskala (7-trins-skalaen), jf. bilag 1.

Stk. 2. På eksamensbeviset anvendes 7-trinsskalaen samt det tilsvarende bogstav efter ECTS-skalaen, som fremgår af bilag 2.

§ 2.§-link ↗

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 3.§-link ↗

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

§ 4.§-link ↗

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med en del mangler.

§ 5.§-link ↗

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med adskillige væsentlige mangler.

§ 6.§-link ↗

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.

§ 7.§-link ↗

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.

§ 8.§-link ↗

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

§ 9.§-link ↗

En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02.

Kapitel 2 · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 548 af 29. april 2022 om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, ophæves.

§ 11.§-link ↗

For studerende, som har karakterer givet efter 13-skalaen, og som ikke har gennemført og bestået deres uddannelse finder stk. 2-4 anvendelse.

Stk. 2. På eksamens-, prøve- eller afgangsbeviser udstedt den 1. september 2007 eller senere konverteres karakterer givet efter 13-skalaen til karakterer efter 7-trins-skalaen. En eventuel gennemsnitskvotient, jf. § 17, stk. 2 og 3, skal i så fald beregnes på basis af karaktererne efter 7-trins-skalaen. For konverterede karakterer skal karakteren efter 13-skalaen tillige fremgå af beviset.

Stk. 3. En delkarakter, som er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen, hvis en eller flere delkarakterer er givet efter 7-trins-skalaen, sådan at den samlede karakter gives efter 7-trins-skalaen.

Stk. 4. Konvertering sker efter oversættelsesskala i bilag 3.