Bekendtgørelse nr. 1056 · 2022

Gældende

Bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog af fordrevne børn og unge fra Ukraine

Bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog af fordrevne børn og unge fra Ukraine

Dokumentdato: 28. jun. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Reglerne i §§ 2-4 gælder for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Reglerne supplerer de regler, der er fastsat bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

§ 2.§-link ↗

I modtagelsesklasser, der udelukkende består af elever som nævnt i § 1, 1. pkt., kan elevtallet højst være 18 ved skoleårets begyndelse. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke bliver højere i løbet af skoleåret.

Stk. 2. En modtagelsesklasse, der udelukkende består af elever som nævnt i § 1, 1. pkt., kan omfatte syv klassetrin, hvis eleverne har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

§ 3.§-link ↗

En elev, som går i en modtagelsesklasse, der udelukkende består af elever som nævnt i § 1, 1. pkt., kan med forældrenes samtykke fritages for undervisningen i et fag, dog ikke dansk og matematik, hvis det skønnes umuligt at afhjælpe elevens vanskeligheder gennem supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 5. Eleven skal have anden undervisning i stedet.

§ 4.§-link ↗

Reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden og reglerne om minimumstimetal, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, og § 16, stk. 1 og 2, kan fraviges i modtagelsesklasser, der udelukkende består af elever som nævnt i § 1, 1. pkt. Det er en betingelse, at eleverne undervises i et omfang, så undervisningen kan leve op til folkeskolens formål og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. I de fag, hvor der er prøver, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juli 2022.