Bekendtgørelse nr. 860 · 2022

Historisk

Bekendtgørelse om forlængelse af suspension af dele af integrationsindsatsen

Bekendtgørelse om forlængelse af suspension af dele af integrationsindsatsen

Dokumentdato: 16. jun. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Suspensionen af tidsfrister, for hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe dele af integrationsindsatsen, forlænges med yderligere 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen er overgået til kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk., 2, eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Suspensionsmuligheden i 1. pkt. gælder tilbud efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som er fastsat i integrationslovens § 4 b, stk. 1, sådan at tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe dele af integrationsindsatsen nu samlet set suspenderes i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen er overgået til kommunalbestyrelsen, jf. 1. pkt.

Stk. 2. Forlængelsen af suspensionsperioden efter stk. 1, gælder for samtlige kommuner i hele landet.

§ 2. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juni 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. januar 2023. Adgangen til forlængelse af suspension efter denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, ophæves derefter. Det vil herefter alene være reglerne om suspension efter integrationslovens § 4 b, stk. 1, som finder anvendelse.