Ændringsbekendtgørelse nr. 841 · 2022

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v.

Dokumentdato: 13. jun. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1245 af 10. november 2015 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1445 af 5. december 2018, bekendtgørelse nr. 905 af 11. juni 2020 og bekendtgørelse nr. 1485 af 29. juni 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 11 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Jernbanenævnet modtager efter anmodning tilstrækkelige oplysninger om udviklingen af fælles principper og metoder for tildeling af infrastrukturkapaciteter og fra it-baserede tildelingssystemer med henblik på udførelse af dets tilsyn, jf. artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. 2. § 14, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Med forbehold for de konkurrenceretlige regler, kan Banedanmark, i samråd med de berørte parter, forbeholde infrastruktur til brug for bestemte typer trafik ved tildeling af infrastrukturkapacitet, såfremt der findes egnede alternative strækninger. Rammerne herfor anføres i netredegørelsen, såfremt Banedanmark beslutter en sådan fortrinsstilling. 3. I § 14 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Forbeholdelse af infrastruktur til brug for bestemte typer trafik, som nævnt i stk. 2, er dog ikke til hinder for, at den pågældende infrastruktur kan benyttes af andre typer trafik, hvis der er kapacitet til rådighed. 4. I § 28 indsættes som stk. 2: Stk. 2. I tilfælde af en klage vedrørende afslag på en ansøgning om infrastrukturkapacitet eller vedrørende vilkårene for et tilbud om kapacitet, bekræfter Jernbanenævnet enten, at en ændring af infrastrukturforvalterens beslutning ikke er påkrævet eller forlanger afgørelsen ændret i overensstemmelse med de af Jernbanenævnet angivne retningslinjer.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.