§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 76 af 7. januar 2022 om en målrettet lønkompensationsordning fra december 2021 til januar 2022 til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes som nr. 9: 9) Periode med omsætning: Periode hvor en virksomhed har haft en omsætning. Perioden går fra og med første dag virksomheden har omsætning til og med sidste dag, virksomheden har omsætning i en kalendermåned. 2. § 5, stk. 6,affattes således: Stk. 6. Virksomheder, der ansøger om kompensation efter § 1 for virksomheden selv eller en produktionsenhed, må ikke have en omsætning, der hidrører fra virksomhedens henholdsvis produktionsenhedens aktiviteter i form af salg af produkter og tjenesteydelser i perioden, som virksomheden modtager kompensation for. Der ydes ikke kompensation, i det omfang opfyldelse af betingelsen i 1. pkt. er forårsaget af, at virksomheden uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til denne kompensationsperiode. Perioder med omsætning fratrækkes kompensationen i forbindelse med efterkontrollen, jf. § 12, stk. 1. 3. I §10, stk. 1, 1. pkt., ændres »30. juni 2022« til: »30. september 2022«. 4. I § 10, stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.: Såfremt virksomheden har haft en periode med omsætning, jf. § 2, nr. 9, indsendes dokumentation herfor. 5. § 13, stk. 7, affattes således: Stk. 7. Viser resultatet af efterreguleringen efter dette kapitel, at virksomheden skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. maj 2022