§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1178 af 25. november 2019 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foretages følgende ændringer: 1. I § 12, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »enstemmighed«: »jf. dog stk. 7«. 2. I § 12 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: Stk. 7. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan delegere opgaven vedr. dispensation fra rimelighedskravet ved nytteindsats til et sagsudvalg, som består af medlemmer fra det regionale arbejdsmarkedsråd. Sagsudvalget er beslutningsdygtigt i spørgsmålet om dispensation, når mindst et medlem fra hver af følgende parter er til stede: arbejdsgiverne, arbejdstagerne og et af de valgte medlemmer fra kommunerne beliggende i regionen. Afgørelse om dispensation træffes ved enstemmighed. Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. februar 2022.