§ 1. · Formål§-link ↗
Bekendtgørelsen angår reguleringen af faget teknologiforståelse som undervisningsfag på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Stk. 2. Reglene i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen finder anvendelse for faget teknologiforståelse, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.
§ 2. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Modulerne i teknologiforståelse skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, jf. bilag 1.
§ 3. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Teknologiforståelse kan være et undervisningsfag på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, selv om faget ikke svarer til et undervisningsfag i folkeskolen.
§ 4. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Den studerende har adgang til moduler og undervisningsfaget i teknologiforståelse, når den studerende har opnået det faglige niveau i sin adgangsgivende gymnasiale uddannelse, der fremgår af bilag 2.
Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til faget teknologiforståelse.
Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 2, har mulighed for at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering, selv om de allerede er optaget på uddannelsen. De studerende skal dog opfylde betingelserne i bekendtgørelsen om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen).
Stk. 4. Professionshøjskolen kan dispensere fra adgangskravene i bilag 2, hvis institutionen vurderer, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i faget teknologiforståelse.
§ 5. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Faget teknologiforståelse afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven skal bestå af mindst 2 delprøver, og der gives en samlet karakter. Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.
§ 6. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1.
Stk. 2. Målet for prøven i kompetencemålene for teknologiforståelse, jf. bilag, 1, er at vurdere, om den studerende demonstrerer undervisningskompetence i det pågældende fag i folkeskolen, selv om faget ikke fremgår af folkeskolelovens § 5, stk. 2.
§ 7. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
I et institutionsspecifikt bilag til studieordningen fastsættes regler om de afsluttende prøver for faget teknologiforståelse.
Stk. 2. Det institutionsspecifikke bilag, jf. stk. 1, skal tillige fastlægge de kompetencemål, som de enkelte moduler i faget kvalificerer til, jf. bilag 1.
§ 8. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Professionshøjskolens udbud af faget teknologiforståelse skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, selv om faget ikke fremgår af folkeskolelovens § 5, stk. 2.
§ 9. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2022.
§ 10. · Teknologiforståelse som undervisningsfag§-link ↗
Bekendtgørelsen ophæves den 31. december 2026.