Bekendtgørelse nr. 1636 · 2021

Gældende

Bekendtgørelse om regler og krav til indhold og omfang af kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen samt opkrævning af gebyr for registrering af kurset

Bekendtgørelse om regler og krav til indhold og omfang af kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen samt opkrævning af gebyr for registrering af kurset

Dokumentdato: 29. jul. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Formål§-link ↗

Formålet med bekendtgørelsen er, at beskrive indhold og omfang af det kursus, som skal gennemføres for at kunne udføre nåleakupunktur på brystkassen, jf. autorisationslovens § 74 a, stk. 2, nr. 3.

§ 2. · Kursets varighed og indhold§-link ↗

Kurset af en dags varighed med undervisning i de faglige elementer og med den vægtning, som fremgår af bilag 1, skal gennemføres af dansk autoriserede fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker.

Stk. 2. Kurset af tre dages varighed med undervisning i de faglige elementer med den vægtning, der er nævnt i bilag 2, skal gennemføres af øvrige personer, som ønsker at udføre akupunktur på brystkassen.

§ 3. · Kursets varighed og indhold§-link ↗

Kurserne nævnt i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i loven skal gennemføres som et sammenhængende forløb med fuldt fremmøde hos den udbyder, som Styrelsen for Patientsikkerhed har indgået aftale med. Undervisningen på kurserne skal foregå i dialogbaseret form omkring forebyggelse, erkendelse af og korrekt håndtering af komplikationsforløb efter akupunktur på brystkassen.

§ 4. · Gebyr§-link ↗

Gebyret for at blive optaget på Styrelsen for Patientsikkerheds liste over personer, der har gennemført et kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen, udgør 318 kr. (2018-niveau).

Stk. 2. Det i § 4, stk. 1, nævnte gebyr reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen. Gebyrerne og omsætningsbeløbene offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk).

§ 5. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021.