Ændringsbekendtgørelse nr. 1361 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akademiuddannelser

Dokumentdato: 20. jun. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 985 af 28. juni 2018 om akademiuddannelser foretages følgende ændring: 1. § 5 affattes således: § 5. Adgang til en akademiuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende uddannelser: 1) Relevant erhvervsuddannelse. 2) Relevant grunduddannelse for voksne (GVU). 3) Gymnasial uddannelse. 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3. Stk. 2. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen optager ansøgere, der har fået foretaget en realkompetencevurdering i forhold til den konkrete uddannelse og har fået udstedt et adgangsbevis, jf. bekendtgørelse om realkompetencevurdering i forhold til akademi- og diplomuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stk. 5. Institutionerne kan i studieordningen fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger, og institutionerne skal offentliggøre reglerne på deres hjemmesider.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2021.