Bekendtgørelse nr. 1097 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale

Bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale

Dokumentdato: 1. jun. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde m.v.

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på produktion med henblik på markedsføring og markedsføring inden for EU, samt på import og eksport, af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 finder bekendtgørelsen ikke anvendelse på forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, i form af plantemateriale bestemt til udplantning samt plantedele, som godtgøres at være bestemt til andre formål end dem nævnt i § 10, stk. 1, hvis materialet i forbindelse med markedsføring tydeligt er mærket med »Ikke til skovbrugsformål«.

§ 2. · Definitioner§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forstligt formeringsmateriale: Formeringsmateriale, jf. nr. 3, af de i bilag 2 nævnte træarter. 2) Certificeret materiale: Forstligt formeringsmateriale, hvor der er udstedt et officielt stamcertifikat, og hvor leverandører under produktion og markedsføring henviser til dette i mærkning og dokumentation. 3) Formeringsmateriale: a) Frømateriale: Kogler, frugtstande, frugter og frø, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning. b) Plantedele: Stængelstiklinger, bladstiklinger og rodstiklinger, vævskultur eller kimplanter til mikroformering, knopper, aflæggere, rødder, podekviste, sættestænger og enhver del af en plante, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning. c) Plantemateriale bestemt til udplantning: Planter tiltrukket af frømateriale, fra plantedele eller fra planter fra selvforyngelse. 4) Grundmateriale: Type af formeringsmateriale fra én af følgende kategorier: a) Frøkilde: Træer indenfor et område, hvorfra der indsamles frø. b) Bevoksning: En afgrænset population af træer med tilstrækkelig ensartet sammensætning. c) Frøplantage: En plantage bestående af udvalgte kloner eller familier, som er isoleret eller forvaltet således, at bestøvning fra eksterne kilder undgås eller mindskes, så den frembringer hyppige, rigelige og let høstede frøafgrøder. d) Familie-forældreplanter: Træer som anvendes til at opnå afkom ved kontrolleret eller åben bestøvning af én identificeret forældreplante, der anvendes som hunplante, med pollen fra én forældreplante (helsøskende) eller en række identificerede eller uidentificerede forældreplanter (halvsøskende). e) Klon: Gruppe af individer (rameter), som oprindelig er afledt af et enkelt individ (ortet) ved vegetativ formering, fx stiklinger, mikroformering, podning, aflæggere eller deling. f) Klonblanding: En blanding af identificerbare kloner i bestemte forhold. 5) Autokton bevoksning eller frøkilde: En bevoksning eller frøkilde, som normalt til stadighed er blevet forynget ved selvforyngelse. Bevoksningen eller frøkilden kan være forynget kunstigt fra formeringsmateriale, som er indsamlet fra samme bevoksning eller frøkilde eller fra autoktone bevoksninger eller frøkilder i umiddelbar nærhed. 6) Hjemmehørende bevoksning eller frøkilde: En autokton bevoksning eller frøkilde, som er dyrket kunstigt ud fra frø, hvis oprindelse findes i samme proveniensregion. 7) Oprindelse: a) For en autokton bevoksning eller frøkilde: Det sted, hvor træerne vokser. Oprindelsen kan være ukendt. b) For en ikke-autokton bevoksning eller frøkilde: Det sted, hvorfra frø eller planter oprindelig blev indført. Oprindelsen kan være ukendt. 8) Proveniens (herkomst): Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser. 9) Proveniensregion: For en art eller underart er proveniensregionen det område eller den gruppe af områder, som er underkastet tilstrækkeligt ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber, eventuelt under hensyntagen til grænser betinget af højden over havet. 10) Markedsføring: Fremvisning med henblik på salg, udbud til salg og salg eller levering til en anden person, herunder levering i henhold til kontrakt om tjenesteydelse. 11) Produktion: Alle trin i frembringelsen af frømaterialet, omdannelse fra frømateriale til frø og dyrkning af plantemateriale, som er bestemt til udplantning, fra frø og plantedele. 12) Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der som erhverv markedsfører, importerer eller eksporterer, forstligt formeringsmateriale. 13) Kategorier af forstligt formeringmateriale: a) Udvalgt: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af en bevoksning beliggende inden for en proveniensregion, som hvad angår fænotype er udvalgt på populationsniveau, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 1. b) Kvalificeret: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger, hvis komponenter med hensyn til fænotype er udvalgt på individplan, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 2. Afprøvning behøver ikke nødvendigvis have været iværksat eller gennemført. c) Afprøvet: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af bevoksninger, frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger. Det pågældende formeringsmateriales værdifuldhed skal være godtgjort ved sammenlignende afprøvning eller ved et skøn over formeringsmaterialets værdifuldhed, beregnet ud fra den genetiske vurdering af grundmaterialets komponenter. Materialet skal opfylde kravene i bilag 3, afsnit 3. d) Lokalitetsbestemt: Formeringsmateriale hidrørende fra grundmateriale, som kan være en frøkilde eller en bevoksning beliggende inden for én proveniensregion, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 4. 14) Produktionssted: a) Bygninger eller arealer, der drives som én enkelt produktions- eller dyrkningsenhed. b) Et skovområde, der er bestemt til produktion eller høst af frø af planter. 15) Afgrænset område: Område afgrænset af Landbrugsstyrelsen bestående af angrebet zone med forekomst af en skadegører og tilhørende stødpudezone eller -zoner. 16) Angrebet zone: Område hvor forekomst af en skadegører er bekræftet, og som omfatter alle planter, der vides at være inficeret, eller som udviser tegn eller symptomer, der tyder på mulig infektion, eller som kan være blevet kontamineret eller inficeret med skadegøreren. 17) Stødpudezone: Zone, rundt om den angrebne zone, som et mindst 1 km bredt bælte. 18) Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.

Kapitel 2 · Registreringspligt og godkendelse til at udstede plantepas

§ 3. · Registrering af virksomheder§-link ↗

Virksomheder, der markedsfører formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, eller som markedsfører certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, skal være registreret i Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2. Ejere af godkendt grundmateriale skal ikke registreres, hvis indsamlingen af forstligt formeringsmateriale er overdraget til en registreret virksomhed.

§ 4. · Registrering af virksomheder§-link ↗

Skifter en registreret virksomhed ejer, eller ophører virksomhedens registreringspligt efter § 3, stk. 1, skal Landbrugsstyrelsen underrettes skriftligt herom.

§ 5. · Registrering af virksomheder§-link ↗

Virksomheder, der skal udstede plantepas, jf. § 24, og som skal registreres efter artikel 65, stk. 1, i plantesundhedsforordningen, skal registreres hos Landbrugsstyrelsen.

§ 6. · Godkendelse til at udstede plantepas§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kan godkende registrerede virksomheder til at udstede og forsyne planter og planteprodukter med plantepas efter plantesundhedsforordningen artikel 89.

Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelsen til at udstede plantepas efter plantesundhedsforordningen artikel 92, stk. 2, foretages af Landbrugsstyrelsen.

Kapitel 3 · Godkendelse og formålskåring af grundmateriale

§ 7.§-link ↗

Der må kun anvendes godkendt grundmateriale til produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter.

Stk. 2. Der må kun anvendes godkendt grundmateriale af en genetisk modificeret organisme, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed eller miljøet.

§ 8. · Godkendelse af grundmateriale§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning godkende grundmateriale af træarter nævnt i bilag 2, til produktion af forstligt formeringsmateriale.

§ 9. · Godkendelse af grundmateriale§-link ↗

Grundmateriale skal godkendes i én af følgende kategorier: 1) »Udvalgt«. 2) »Kvalificeret«. 3) »Afprøvet«. 4) »Lokalitetsbestemt«.

Stk. 2. Grundmateriale kan godkendes til markedsføring i kategorierne nævnt i stk. 1 i overensstemmelse med bilag 4.

Stk. 3. Grundmateriale af kategorien »udvalgt« må kun markedsføres, hvis det er masseformeret fra frø.

Stk. 4. Grundmateriale, som helt eller delvist består af genetisk modificerede organismer, må ikke markedsføres, medmindre det er af kategorien »afprøvet«.

§ 10. · Formålskåring af grundmateriale§-link ↗

Grundmateriale kan godkendes med henblik på markedsføring til følgende formål: 1) Vedproduktion. 2) Værn- og læplantningsformål. 3) Juletræ- og klippegrøntproduktion. 4) Allé- og parkplantninger. 5) Biomasseproduktion.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun ske, hvis de relevante betingelser i bilag 3, afsnit 1, del B-F, er opfyldt.

Stk. 3. Ved godkendelse af grundmateriale til formålene nævnt i stk. 1, nr. 3-5, tager Landbrugsstyrelsen hensyn til, at der kan være behov for materiale med en lille genetisk variation.

§ 11. · Ansøgning om godkendelse§-link ↗

Ansøgning om godkendelse efter § 8 kan indgives af ejere af grundmateriale.

Stk. 2. Ansøgning indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.

§ 12. · Tilbagekaldelse af godkendelse§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af grundmateriale, hvis 1) avlsværdien viser sig at være ringere end oprindeligt antaget, 2) der opstår krydsningsfare fra nabobevoksninger, 3) en afmærkning af den kårede bevoksnings afgrænsning, der er nødvendig for en korrekt indsamling, ikke foretages, 4) avlsværdien forringes ved uhensigtsmæssig hugst, eller 5) en efterkontrol viser, at en forbedret dyrkningsværdi ikke er opnået.

Kapitel 4 · Indsamling og certificering

§ 13.§-link ↗

Indsamling af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, må ikke påbegyndes, før Landbrugsstyrelsen har modtaget en skriftlig anmeldelse. Ansøgning indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være modtaget i styrelsen senest 10 arbejdsdage før indsamlingen agtes påbegyndt.

Stk. 3. Indsamling skal foretages i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 5. Oplysninger om det indsamlede materiale sendes til Landbrugsstyrelsen, der på grundlag heraf certificerer materialet ved at udstede et officielt stamcertifikat for partiet.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for formeringsmateriale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, som ønskes indsamlet og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Kapitel 5 · Import

§ 14.§-link ↗

Import fra tredjelande af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, er ikke tilladt, jf. dog § 15.

§ 15.§-link ↗

Uanset § 14 må frø, planter og plantemateriale, af arter opført i bilag 2, del A, med oprindelse i Canada, Schweiz, Det Forenede Kongerige, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA, og officielt certificeret af disse landes myndigheder, importeres, hvis materialet er certificeret efter OECD-reglerne i kategorien »lokalitetsbestemt«, »udvalgt« eller »kvalificeret«.

Stk. 2. Import i henhold til stk. 1 skal overholde de særlige krav i bilag 6.

Stk. 3. Import i henhold til stk. 1 skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 48 timer forud for importen. Ansøgning indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.

§ 16.§-link ↗

Import af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del B, der ønskes importeret og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 48 timer forud for importen. Ansøgning indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.

§ 17.§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kontrollerer det importerede materiale med tilhørende dokumentation for oprindelse. Styrelsen kan på baggrund heraf certificere materialet ved at udstede et officielt stamcertifikat for partiet.

Kapitel 6 · Markedsføring og mærkning

§ 18. · Markedsføring§-link ↗

Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, må først markedsføres, når det er certificeret.

§ 19. · Markedsføring§-link ↗

Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, må kun markedsføres, hvis det er frembragt fra grundmateriale, der 1) er godkendt her i landet, 2) er godkendt i en anden medlemsstat af den Europæiske Union, eller 3) er importeret, jf. § 15.

Stk. 2. Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de relevante krav i bilag 7 er opfyldt.

§ 20. · Markedsføring§-link ↗

Hvert parti formeringsmateriale skal under indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning holdes tydeligt adskilt og mærket i overensstemmelse med § 22.

§ 21. · Markedsføring§-link ↗

Frømateriale må kun markedsføres i lukket emballage. Lukkeanordningen skal være således udført, at den bliver ubrugelig, når emballagen åbnes.

§ 22. · Mærkning§-link ↗

Partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 8, afsnit 3, og er ledsaget af en mærkeseddel eller andet dokument fra leverandøren (leverandørdokumentet), der udover de oplysninger, der fremgår af bilag 8, afsnit 2, også indeholder de i bilag 8, afsnit 3, anførte oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Partier af frømateriale kan markedsføres til første køber, uanset at oplysningerne nævnt i bilag 8, afsnit 3, nr. 5, litra b og d, endnu ikke foreligger. Det skal fremgå af følgedokumentet, hvis oplysningerne først fremkommer senere.

Stk. 3. For partier, som ved indsamlingen indeholder små mængder af frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø, finder kravene i bilag 8, afsnit 3, nr. 5, litra b og d, ikke anvendelse.

Kapitel 7 · Plantesundhedskrav

§ 23. · Anmeldepligt§-link ↗

Enhver, der har mistanke om eller får kendskab til forekomst af planteskadegøreren Fusarium circinatum Nirenberg & O’Donnell, skal straks underrette Landbrugsstyrelsen herom og give styrelsen alle relevante oplysninger.

§ 24. · Krav vedrørende plantepas§-link ↗

Planter til plantning, herunder frø og kogler indeholdende frø, af slægten Pinus L. og arten Pseudotsuga menziesii (Mirbel) Franco, må kun flyttes inden for Unionens område, hvis de ledsages af et plantepas, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Plantepasset udstedes for planter til plantning, herunder frø og kogler indeholdende frø, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) De har i hele deres levetid eller siden deres indførelse i Unionen været dyrket på et produktionssted, hvor Fusarium circinata ikke vides at forekomme. 2) De har oprindelse på et produktionssted, hvor der inden for en radius på mindst 1 km ikke er iagttaget symptomer på Fusarium circinata ved officielle årlige inspektioner inden for to år forud for deres flytning, og de er blevet testet inden deres flytning på grundlag af en repræsentativ prøve for hvert parti og fundet frie for Fusarium circinata.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kræves der ikke plantepas for planter til plantning, der flyttes til en person, som ikke handler som led i sin handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed, og som erhverver disse planter til eget brug, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Undtagelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på flytning fra en angrebet zone til en stødpudezone og fra et afgrænset område til resten af Unionens område.

§ 25. · Krav vedrørende plantepas§-link ↗

Plantepas skal udformes i overensstemmelse med plantesundhedsforordningen artikel 83 og bilag VII, samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2313 af 13. december 2017 om formatspecifikationer for plantepasset til brug ved flytning inden for Unionen område og plantepasset til brug ved indførelse i og flytning inden for en beskyttet zone.

Kapitel 8 · Regnskab og indberetning af salg

§ 26.§-link ↗

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indsamling, køb, lager og salg. Regnskabet skal for hvert parti indeholde oplysninger om stamcertifikatnummer, mængde samt navn og adresse på afsender og modtager af ind- og udgående partier. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år. Findes der både certificeret og ikke-certificeret formeringsmateriale fra samme art i virksomheden, omfatter regnskabspligten hele virksomhedens beholdning og omsætning af frø og plantemateriale af denne art.

Stk. 2. Registrerede virksomheder skal senest den 15. i måneden efter et kvartals afslutning foretage indberetning af salg til Landbrugsstyrelsen. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 9, om salg af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og af certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B.

Stk. 3. Undtaget for kravet om indberetning er salg af planter af forstligt formeringsmateriale, der alene omsættes i Danmark.

Kapitel 9 · Eksport

§ 27.§-link ↗

Landbrugsstyrelsen udsteder efter anmodning et OECD-oprindelsesbevis for forstligt formeringsmateriale, hvis materialet agtes eksporteret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Kapitel 10 · Særlige bestemmelser

§ 28. · Markedsføring til forsøg m.v.§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning og på særlige vilkår tillade markedsføring af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse med henblik på 1) forsøg, videnskabelige formål, forædling eller genetisk bevarelse, eller 2) frømateriale, som klart godtgøres ikke at være bestemt til skovdriftsformål.

§ 29. · Markedsføring ved forsyningsvanskeligheder§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti, der ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med frø.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse, at EU-Kommissionen har udstedt en særskilt retsakt om muligheden for at give tilladelse.

Stk. 3. Partier der handles i henhold til en tilladelse efter stk. 1 skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 8 samt en oplysning om, at materialet opfylder mindre strenge krav.

§ 30. · Offentliggørelse af kåringslisten§-link ↗

Landbrugsstyrelsen offentliggør en liste (kåringslisten) over grundmateriale godkendt efter § 8. Kåringslisten fremgår af bilag 10.

§ 31. · Kontrol§-link ↗

Kontrol af om bekendtgørelsens bestemmelser er overholdt udføres af Landbrugsstyrelsen.

Kapitel 11 · Straffebestemmelser

§ 32.§-link ↗

Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, §§ 13 og14, §§ 19-24, og § 26, 2) undlader at give oplysninger efter § 4, eller 3) overtræder vilkår fastsat efter § 28.

Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12 · Ikrafttræden m.v.

§ 33.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1725 af 26. november 2020 om skovfrø og -planter ophæves.