Bekendtgørelse nr. 937 · 2021

Gældende

Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen, gennemførelsesforordningen for animalske fødevarer og gennemførelsesforordningen om sporbarhedskrav for spirer og frø beregnet til produktion af spirer

Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen, gennemførelsesforordningen for animalske fødevarer og gennemførelsesforordningen om sporbarhedskrav for spirer og frø beregnet til produktion af spirer

Dokumentdato: 18. maj 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevareforordningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikerhedsautoritet og procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen): 1) artikel 11, 2) artikel 12, 3) artikel 14, 4) artikel 16, 5) artikel 17, nr. 1, 6) artikel 18, eller 7) artikel 19.

§ 2.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 3 i EU-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 af 19. september 2011 om de sporbarhedskrav, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 gælder for animalske fødevarer (fødevareforordningen for animalske fødevarer).

§ 3.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i EU-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2013 af 11. marts 2013 om sporbarhedskrav for spirer og frø beregnet til produktion af spirer: 1) artikel 3, eller 2) artikel 4.

§ 4.§-link ↗

Straffen for overtrædelse af §§ 1 - 3 kan stige til fængsel i 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er: 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1287 af 14. december 2004 om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen ophæves.