Ændringsbekendtgørelse nr. 902 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

Dokumentdato: 12. maj 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 2166 af 21. december 2020 om forsøg på beskæftigelsesområdet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 565 af 30. marts 2021, foretages følgende ændring: 1. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10: Forsøg med virksomhedspraktik op til 8 uger for dimittender § 9 a. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at der gennemføres forsøg i alle jobcentre, hvorefter jobcenteret kan give tilbud om virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger til personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er en forudsætning, at 1) personen som minimum har gennemført en kort videregående uddannelse, 2) personen ikke efter endt uddannelse har været i ordinær beskæftigelse inden for det pågældende faglige område, og 3) arbejdsopgaverne i praktikken ligger inden for områder, hvor personen kan bringe færdigheder opnået under uddannelsen i anvendelse. Stk. 2. Forsøget indebærer for personer omfattet af stk. 1 en fravigelse af § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op til 4 uger. Stk. 3. Forsøgsperioden løber fra den 16. maj 2021 til og med den 16. november 2022. Stk. 4. Tilbud om virksomhedspraktik på op til 8 uger, som er påbegyndt senest den 16. november 2022, kan færdiggøres, selvom tilbuddet har slutdato efter dette tidspunkt.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. maj 2021.