Bekendtgørelse nr. 847 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om delegation af indenrigs- og boligministerens beføjelser i finansloven vedrørende ansøgningspuljen til borgerrådgivning og ansøgningspuljen til valgbusser

Bekendtgørelse om delegation af indenrigs- og boligministerens beføjelser i finansloven vedrørende ansøgningspuljen til borgerrådgivning og ansøgningspuljen til valgbusser

Dokumentdato: 28. apr. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende beføjelser i tekstanmærkning nr. 111 til § 15 på finansloven for finansåret 2021 vedrørende ansøgningspuljen til borgerrådgivning (15.11.08) og ansøgningspuljen til valgbusser (15.11.46) delegeres fra indenrigs- og boligministeren til Bolig- og Planstyrelsen: 1) Bolig- og Planstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af bevilling, herunder ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering om tilskud samt tilsyn og kontrol, jf. tekstanmærkningens stk. 1, 1. pkt. 2) Bolig- og Planstyrelsen bemyndiges til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, meddelelse om tilskud, afslag på ansøgning om tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud, jf. tekstanmærkningens stk. 1, 2. pkt. 3) Administrationen af tilskud henlægges til Bolig- og Planstyrelsen, jf. tekstanmærkningens stk. 2, 1. pkt. Bolig- og Planstyrelsen kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at påklage styrelsens afgørelser vedrørende tilskud, herunder regler om at styrelsens afgørelser vedrørende tilskud ikke kan indbringes for ministeren, jf. tekstanmærkningens stk. 2, 2. pkt.

§ 2.§-link ↗

Indenrigs- og boligministeren kan overtage en beføjelse, der efter denne bekendtgørelse skal udøves af Bolig- og Planstyrelsen.

Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte retningslinjer for Bolig- og Planstyrelsens udøvelse af beføjelser efter denne bekendtgørelse.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2021.