Bekendtgørelse nr. 702 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om politiets bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed med fremskaffelse af oplysninger fra luftfartselskaber til brug for smitteopsporing

Bekendtgørelse om politiets bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed med fremskaffelse af oplysninger fra luftfartselskaber til brug for smitteopsporing

Dokumentdato: 21. apr. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed bistår politiet med at fremskaffe oplysninger om besætningsmedlemmer og passagerer omfattet af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om pligt til registrering og videregivelse af oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer for ansvarshavende for luftfartselskaber i forbindelse med håndtering af covid-19.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene anmode om politiets bistand efter stk. 1, hvis en person om bord lider af, formodes at kunne være smittet med eller efterfølgende konstateres smittet med coronavirussygdom 2019 (covid-19), og hvis styrelsen ikke har modtaget oplysningerne fra luftfartselskabet, efter at styrelsen har anmodet den ansvarshavende for luftfartselskabet om at udlevere oplysningerne i medfør af epidemilovens § 50, stk. 1.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. april 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2021.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1136 af 3. juli 2020 om ind­sam­ling af passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætningsmedlemmer i med­før af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme ophæves.