§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 301 af 27. februar 2021 om fravigelse af regler på boligområdet som følge af covid-19 foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Boligorganisationen kan beslutte, at et repræsentantskabsmøde eller en generalforsamling afholdes digitalt. Det er en betingelse, at der anvendes et IT-system, som kan styre adgang til mødet og afvikling af afstemninger på betryggende måde. Stk. 5 bliver herefter stk. 6. 2. I § 4, stk. 4, ændres »et afdelingsmøde« til: »et fysisk afdelingsmøde«. 3. I § 4 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Boligorganisationen kan beslutte, at et afdelingsmøde afholdes digitalt. Det er en betingelse, at der anvendes et IT-system, som kan styre adgang til mødet og afvikling af afstemninger på betryggende måde. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. 4. I § 4, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 1-6« til: »Stk. 1-7«. 5. I § 6, stk. 4, ændres »et beboermøde« til: »et fysisk beboermøde«. 6. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Beboerrådet kan beslutte, at et beboermøde afholdes digitalt. Det er en betingelse, at der anvendes et IT-system, som kan styre adgang til mødet og afvikling af afstemninger på betryggende måde. Stk. 5 bliver herefter stk. 6. 7. I § 8, stk. 2, ændres »22. marts 2021« til: »19. april 2021«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. marts 2021.