Ændringsbekendtgørelse nr. 93 · 2021

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter

Dokumentdato: 26. jan. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1455 af 13. december 2006 om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 2, stk. 10, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019, fastsættes: 2. I § 2, stk. 2, ændres »36 uger« til: »32 uger« og »16 uger« ændres til: »14 uger«. 3. § 3, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Det er en forudsætning for indskrivning til uddannelsen, at der foreligger en ansættelsesaftale mellem deltageren og Fødevarestyrelsen. 4. § 5 affattes således: § 5. Uddannelsens teoretiske del omfatter følgende hovedelementer: 1) Introduktion til studieteknik i et omfang svarende til 2 uddannelsesdage på fuld tid. 2) Anatomi og fysiologi i et omfang svarende til 17 uddannelsesdage på fuld tid. 3) Mikrobiologi og parasitologi i et omfang svarende til 16 uddannelsesdage på fuld tid. 4) Fødevaresikkerhed på produktionsvirksomheder i et omfang svarende til 29 uddannelsesdage på fuld tid. 5) Dyrevelfærd og –beskyttelse i et omfang svarende til 4 uddannelsesdage på fuld tid. 6) Kødproduktion og –forædling i et omfang svarende til 4 uddannelsesdage på fuld tid. 7) Sygdomslære i et omfang svarende til 22 uddannelsesdage på fuld tid. 8) Kødkontrol i et omfang svarende til 7 uddannelsesdage på fuld tid. 9) Arbejdsmiljø i et omfang svarende til 3 uddannelsesdage på fuld tid. Stk. 2. Omfanget af den teoretiske del af uddannelsen, som angivet i stk. 1, nr. 4-9, er inklusive fjernundervisning, som gennemføres i praktikugerne og har et omfang svarende til 1 uddannelsesdag på fuld tid pr. praktikuge, jf. § 6. 5. § 6, stk. 1, affattes således: Uddannelsens praktiske del omfatter praktik ved: 1) kontrolafdeling på svineslagteri, 2) kontrolafdeling på kreaturslagteri og 3) kontrolafdeling på fjerkræslagteri.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. januar 2021.