§ 1.§-link ↗
Udløber gyldighedstiden på et kørekort til kategori C 1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt på et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, i perioden 1. januar 2021 til 1. marts 2021, forlænges gyldighedstiden for disse kategorier til 1. marts 2021.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 2.§-link ↗
Udløber gyldighedstiden for et chaufføruddannelsesbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, i perioden 1. januar 2021 til 1. marts 2021, forlænges gyldighedstiden til 1. marts 2021.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 3.§-link ↗
Udløber gyldighedstiden for et uddannelsesbevis til fører af køretøjer til vejtransport af farligt gods, udstedt i medfør af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, i perioden 1. januar 2021 til 1. marts 2021, forlænges gyldighedstiden til 1. marts 2021.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 4.§-link ↗
Udløber gyldighedstiden for et sikkerhedsrådgiverbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, i perioden 1. januar 2021 til 1. marts 2021, forlænges gyldighedstiden til 1. marts 2021.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 5.§-link ↗
Er det anført på et kørekort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, at indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer, og udløber gyldighedstiden på denne godkendelse i perioden 1. januar 2021 til 1. marts 2021, forlænges gyldighedstiden for denne godkendelse til 1. marts 2021.
§ 6.§-link ↗
Udløber gyldighedstiden for et legitimationskort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter, i perioden 1. januar 2021 til 1. marts 2021, forlænges gyldighedstiden til 1. marts 2021.
§ 7.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.