Ændringsbekendtgørelse nr. 2294 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vandsektorforliget)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vandsektorforliget)

Dokumentdato: 29. dec. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1227 af 3. oktober 2016 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vandsektorforliget) foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 18, stk. 3, og § 30, stk. 2, i vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 23. januar 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: 2. § 1, stk. 2, nr. 4, ophæves og i stedet indsættes: 4) Vandselskabets opfyldelse af aftaler om, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver, jf. § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 5) Vandselskabets driftsopgaver, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansieringsprojekter, jf. de før den 1. januar 2021 gældende regler i § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.