Bekendtgørelse nr. 2036 · 2020

Gældende

Bekendtgørelse for Færøerne om advokater, der kan beskikkes i sager efter retsplejelovens § 735 om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt

Bekendtgørelse for Færøerne om advokater, der kan beskikkes i sager efter retsplejelovens § 735 om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt

Dokumentdato: 14. dec. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Justitsministeren antager for Færøerne efter drøftelse med præsidenten for Østre Landsret og sorenskriveren samt Advokatrådet et antal advokater, der kan beskikkes i sager efter retsplejelovens § 735, stk. 1-5, om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt.

Stk. 2. Advokaterne skal inden antagelsen sikkerhedsgodkendes efter reglerne i cirkulære af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).

Stk. 3. Advokaterne antages for 2 år ad gangen.

§ 2.§-link ↗

Advokaterne må kun efter særlig godkendelse fra Justitsministeriet få bistand ved deres arbejde med sagerne. Justitsministeriet kan bestemme, at personer, der yder advokaterne bistand, ligeledes skal sikkerhedsgodkendes, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Advokaterne og de personer, der eventuelt yder dem bistand, skal håndtere sagernes dokumenter og oplysningerne heri i overensstemmelse med reglerne i sikkerhedscirkulæret.

Stk. 3. Justitsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.