§ 1.§-link ↗
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter særlige foranstaltninger, der kan iværksættes, med henblik på at sikre forsyningen af mundbind, der er medicinsk udstyr, i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
§ 2.§-link ↗
Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at en fysisk eller juridisk person må sælge mundbind, der er medicinsk udstyr, i mindre enheder fra større pakninger til borgerne.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte vilkår for en tilladelse omfattet af stk. 1.
§ 3.§-link ↗
En juridisk person må kun vederlagsfrit udlevere mundbind, der er medicinsk udstyr, i mindre enheder fra større pakninger til borgerne, hvis den pågældende overholder Lægemiddelstyrelsens retningslinjer for udlevering af mundbind.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen offentliggør retningslinjer for udlevering af mundbind på styrelsens hjemmeside.
§ 4.§-link ↗
Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, eller 2) undlader at efterkomme et vilkår efter § 2, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 28. februar 2021.