Bekendtgørelse nr. 1945 · 2020

Gældende

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Dokumentdato: 25. nov. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende drift af netværk, datacenter-lokation og dertilhørende sikkerhedsværn, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der ve‌d­rører Kriminalforsorgen, overføres i henhold til nærmere aftale mellem justitsministeren og finansministeren fra justitsministeren til finansministeren pr. 1. november 2020.

§ 2.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, overføres i henhold til nærmere aftale mellem transportministeren, boligministeren og finansministeren fra henholdsvis transportministeren og boligministeren til finansministeren pr. 1. november 2020.

§ 3.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Færdselsstyrelsen, overføres i henhold til nærmere aftale mellem transportministeren og finansministeren fra transportministeren til finansministeren pr. 1. november 2020.