Bekendtgørelse nr. 1726 · 2020

Gældende

Bekendtgørelse om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for skoleåret 2021/22

Bekendtgørelse om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for skoleåret 2021/22

Dokumentdato: 27. nov. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fordelingsudvalgets frist for at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter lovens § 12 a, stk. 1, er den 4. januar 2021.

Stk. 2. Fristen for, at institutionens bestyrelse kan anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter lovens § 12 a, stk. 2, er den 3. december 2020. Fordelingsudvalgets frist for at træffe afgørelse om anmodningen efter 1. pkt. er den 4. januar 2021.

Stk. 3. Bestyrelsens frist efter lovens § 12 a, stk. 3, for at klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse eller manglende afgørelse, jf. lovens § 12 a, stk. 1-2, er den 7. januar 2021.

Stk. 4. Regionsrådets frist for at afgøre en klage efter lovens § 12 a, stk. 3, og fastsætte eventuelle lokale elevfordelingsregler er den 27. januar 2021.

Stk. 5. Fristen for at offentliggøre og informere om lokale elevfordelingsregler efter § 2 er den 29. januar 2021.

§ 2.§-link ↗

Regionsrådet offentliggør lokale elevfordelingsregler på regionens hjemmeside. Institutionerne i fordelingsudvalgets område offentliggør lokale elevfordelingsregler på den enkelte institutions hjemmeside.

Stk. 2. Fordelingsudvalget informerer de mulige ansøgere om lokale elevfordelingsregler gennem offentliggørelse i pressen, informationsmøder eller på anden målrettet måde.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2020 og har virkning for optagelse på uddannelsen til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen til skoleåret 2021/22.