§ 1.§-link ↗
Der overføres et statsligt tilskud på 15 mio. kr. til Vækstfonden med henblik på, at Vækstfonden kan indskyde midlerne i etableringen af en projektmodningsfond.
Stk. 2. Projektmodningsfonden skal i et samarbejde mellem staten og private aktører modne projekter og muliggøre, at der skabes bedre muligheder for investeringer i dansk turisme uden for de større byer.
Stk. 3. Projektmodningsfonden skal medfinansieres af private aktører, fx private fonde.
Stk. 4. Projektmodningsfonden skal administrere de tildelte midler inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.
§ 2.§-link ↗
Med henblik på en vurdering af, om projektmodningsfonden lever op til det angivne formål, jf. § 1, stk. 2, skal Vækstfondens overførsel af tilskuddet til projektmodningsfonden godkendes af erhvervsministeren.
§ 3. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2020.