Bekendtgørelse nr. 1605 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Bekendtgørelse om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Dokumentdato: 12. nov. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Udløber gyldighedstiden på et kørekort til kategori C 1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt på et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden for disse kategorier til 28. februar 2021.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 2.§-link ↗

Udløber gyldighedstiden for et chaufføruddannelsesbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 3.§-link ↗

Udløber gyldighedstiden for et uddannelsesbevis til fører af køretøjer til vejtransport af farligt gods, udstedt i medfør af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 4.§-link ↗

Udløber gyldighedstiden for et sikkerhedsrådgiverbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.

§ 5.§-link ↗

Er det anført på et kørekort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, at indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer, og udløber gyldighedstiden på denne godkendelse i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden for denne godkendelse til den 28. februar 2021.

§ 6.§-link ↗

Udløber gyldighedstiden for et legitimationskort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter, i perioden 1. september til 31. december 2020, forlænges gyldighedstiden til den 28. februar 2021.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 28. februar 2021.