Ændringsbekendtgørelse nr. 1194 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19)

Dokumentdato: 6. aug. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 927 af 22. juni 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19) foretages følgende ændring: 1. Efter § 7 indsættes: Midlertidige restriktioner for besøg på tilbud beliggende i Aarhus Kommune § 7 a. For at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) i forbindelse med et konkret smitteudbrud i Aarhus Kommune forbydes besøgende midlertidigt adgang til indendørs arealer på offentlige og private anbringelsessteder og botilbud m.v., jf. § 1, som er beliggende i Aarhus Kommune, hvis der er borgere eller medarbejdere på tilbuddet, som tilhører en risikogruppe. Stk. 2. §§ 2, 3 og 5-7 finder tilsvarende anvendelse for midlertidige restriktioner for besøg på tilbud beliggende i Aarhus Kommune omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3. Stk. 3. § 6 finder kun tilsvarende anvendelse for midlertidige restriktioner for besøg på tilbud beliggende i Aarhus Kommune omfattet af stk. 1, hvis tilbuddets ledelse efter en konkret vurdering beslutter, at besøg af faste besøgspersoner tillige skal kunne foregå på den eller de dele af tilbuddets indendørs arealer, som en beboer selv råder over, jf. § 6, stk. 3.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. august 2020, kl. 11.00.