§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser inden for det økonomisk-merkantile, det tekniske, det it-faglige, det designfaglige og det bio- og laboratorietekniske område og finder anvendelse for de uddannelser, der fremgår af uddannelsesoversigten i bilag 1 og de tilknyttede uddannelsesbilag.
§ 2. · Uddannelsernes formål og videngrundlag§-link ↗
En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal opfylde formålene efter kapitel 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt.
§ 3. · Uddannelsernes formål og videngrundlag§-link ↗
En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på henholdsvis erhvervsakademiniveau og bachelorniveau, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.
Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som en selvstændig overbygningsuddannelse, jf. § 16, skal gennem udbygning af og fordybelse i forhold til den eller de erhvervsakademiuddannelser, overbygningsuddannelsen bygger på, sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på bachelorniveau, jf. stk. 1.
§ 4. · Uddannelsernes formål og videngrundlag§-link ↗
Uddannelsernes videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret.
Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for de faglige områder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte.
§ 5. · Uddannelsernes formål og videngrundlag§-link ↗
Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte.
Stk. 2. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken.
Stk. 3. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken er ulønnet, medmindre andet fremgår af uddannelsesbilaget.
Stk. 4. Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse.
Stk. 5. Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
Stk. 6. Institutionen sikrer, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private og/eller offentlige virksomheder.
§ 6. · Uddannelsernes formål og videngrundlag§-link ↗
Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, jf. kapitel 5, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Uddannelser, der har en normeret varighed til og med 150 ECTS-point, jf. § 9, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelser på 180 ECTS-point skal være afsluttet senest inden for den normerede uddannelsestid plus 2 år. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for 6 år. Heri indgår ikke orlov på grund af: 1) Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger. 2) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår. 3) Uddannelse med henblik på, samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår.
Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 4. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter.
§ 7. · Uddannelsernes formål og videngrundlag§-link ↗
I erhvervsakademiuddannelserne indgår undervisning i erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.
Stk. 2. I professionsbacheloruddannelserne indgår undervisning i professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.
§ 8. · Uddannelsernes formål og videngrundlag§-link ↗
En erhvervsakademiuddannelse giver den uddannede ret til at anvende den titel, der fremgår af uddannelsesbilaget, efterfulgt af AK. På engelsk er den uddannedes titel AP Graduate in, efterfulgt af den engelsksprogede betegnelse, der fremgår af uddannelsesbilaget.
Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor efterfulgt af den betegnelse for professionen, der fremgår af uddannelsesbilaget. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of, efterfulgt af den engelsksprogede professionsbetegnelse, der fremgår af uddannelsesbilaget.
§ 9.§-link ↗
Et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2. En studieretning er en række indbyrdes forbundne uddannelseselementer med et samlet mål for læringsudbytte, der angives som en integreret del af uddannelsens mål for læringsudbytte.
§ 10.§-link ↗
Uddannelsen skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 23.
§ 11.§-link ↗
I særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis 1) institutionen vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, 2) der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter eksisterende nationale uddannelser, 3) institutionen har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold og 4) de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift.
Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsen opgjort i ECTS-point.
§ 12.§-link ↗
Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering og godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Uddannelsesinstitutionen skal have indgået en rammeaftale, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, inden institutionen ansøger om prækvalifikation og godkendelse af den nye uddannelse. Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at institutionen hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn.
§ 13.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage.
Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og om de vilkår, der gælder for uddannelsen. Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk.
§ 14. · Erhvervsakademiuddannelser§-link ↗
En erhvervsakademiuddannelse er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point.
Stk. 2. En erhvervsakademiuddannelse består af følgende: 1) Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3. 2) Praktik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 10 eller 15 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som: 1) Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 21. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til almindeligvist mindst 60 ECTS-point, jf. dog stk. 4, hvoraf mindst 45 ECTS-point skal gennemføres i uddannelsens første år. 2) Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 21. De lokale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point og til højst 30 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag.
Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 30 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.
§ 15. · Professionsbacheloruddannelser§-link ↗
En professionsbacheloruddannelse er almindeligvis normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point, jf. dog § 16.
Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse består af følgende, jf. dog § 16: 1) Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3. 2) Praktik med et samlet omfang på mindst 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som: 1) Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 21. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 90 ECTS-point, jf. dog stk. 4, hvoraf mindst 45 ECTS-point skal gennemføres i uddannelsens første år. 2) Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 21. De lokale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 10 ECTS-point og til højst 60 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag.
Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 60 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.
§ 16. · Professionsbacheloruddannelser§-link ↗
En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser, er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point. En selvstændig overbygningsuddannelse skal sammen med den eller de erhvervsakademiuddannelser, der bygges på, omfatte fra 180 til almindeligvis 240 ECTS-point.
Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse består af følgende: 1) Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3. 2) Praktik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som: 1) Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 21. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 40 ECTS-point, jf. dog stk. 4. 2) Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 21 tilrettelægges som valgfag. De lokale fagelementer kan have et samlet omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point og til højest 20 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag.
Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 30 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.
§ 17.§-link ↗
Underviserne ved en institutions udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence.
§ 18.§-link ↗
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen, jf. dog stk. 2 og § 19.
Stk. 2. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisningen eller prøver på uddannelsen. Den studerende kan ikke deltage i prøver eller blive tilmeldt prøver i uddannelseselementer, som den studerende ikke har modtaget undervisning i.
§ 19.§-link ↗
Uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået alle prøver på uddannelsens første studieår. På en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor) skal den studerende have bestået første semester, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, som defineret i § 1 i lov om værnepligtsorlov m.v.
Stk. 3. En studerende følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel, hvis pågældende tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet.
Stk. 4. Institutionerne kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 20.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse og uddannelsesbilaget for den enkelte uddannelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, der består af en national del og en institutionsdel.
Stk. 2. De udbydende institutioner udarbejder studieordningens nationale del i fællesskab. Studieordningen skal følge den skabelon, som ligger på Styrelsen for Forskning og Uddannelses hjemmeside. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.
Stk. 5. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
§ 21.§-link ↗
Studieordningens nationale del skal indeholde regler om følgende: 1) Uddannelsens mål for læringsudbytte fastsat som viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. 2) Nationale fagelementer inden for uddannelsens faglige områder, herunder a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte, b) ECTS-omfang, c) indhold, og d) antal prøver. 3) Praktik, herunder a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte, b) ECTS-omfang og c) antal prøver. 4) Krav til det afsluttende eksamensprojekt henholdsvis bachelorprojektet. 5) Regler om merit, jf. § 23, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår nationale fagelementer.
Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af nationale og lokale fagelementer og af praktik, herunder prøver. 2) Lokale fagelementer inden for uddannelsens faglige områder, herunder a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte, b) ECTS-omfang, c) indhold og d) antal prøver. 3) Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter. 4) Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. § 10, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. 5) Krav til skriftlige opgaver og projekter. 6) Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. 7) Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. 8) Regler om merit, jf. § 23, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår lokale fagelementer. 9) Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. § 6. 10) Kriterier for vurdering af studieaktivitet. 11) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. 12) Overgangsordninger. 13) Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om, efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.
§ 22.§-link ↗
Som led i samarbejdet om den nationale del af studieordningen, jf. § 20, stk. 2, nedsætter udbyderne inden for det økonomisk-merkantile, det tekniske, det it-faglige, det designfaglige og det bio- og laboratorietekniske område et uddannelsesnetværk for hver uddannelse.
Stk. 2. Uddannelsesnetværket har til formål at fastlægge uddannelsens mål for læringsudbytte, herunder bidrage til at fastholde uddannelsens nationale niveau og relevans, samt være indgang for styrelsens kontakt til den pågældende uddannelse.
Stk. 3. Uddannelsesnetværket sammensættes af repræsentanter for alle godkendte udbydere af uddannelsen.
Stk. 4. Uddannelsesnetværkene arbejder efter et kommissorium, som er fastsat i fællesskab af udbyderne af uddannelser omfattet af denne bekendtgørelse. Kommissoriet skal som minimum beskrive netværkenes opgaver, sammensætning og organisering. Kommissoriet offentliggøres på institutionsforeningernes hjemmesider.
§ 23.§-link ↗
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 3. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 5. Klage over institutionens afslag på merit indgives til Kvalifikationsnævnet inden for en frist af fire uger, efter afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 6. Institutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.
§ 24.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 25.§-link ↗
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 26.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 701 af 3. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelsen inden for offshore (driftsteknolog offshore AK). 2) Bekendtgørelse nr. 710 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK). 3) Bekendtgørelse nr. 948 af 5. oktober 2009 om uddannelsen til professionsbachelor som teknisk manager offshore. 4) Bekendtgørelse nr. 1143 af 7. december 2009 om uddannelsen til professionsbachelor i design og business. 5) Bekendtgørelse nr. 1283 af 15. december 2009 om uddannelsen til professionsbachelor som have- og parkingeniør. 6) Bekendtgørelse nr. 608 af 4. juni 2010 om uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør. 7) Bekendtgørelse nr. 776 af 4. juli 2012 om uddannelsen til professionsbachelor i smykker, teknologi og business. 8) Bekendtgørelse nr. 674 af 10. juni 2013 om uddannelsen til professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse. 9) Bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 2020 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Stk. 3. Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter denne bekendtgørelse, kan udarbejde en overgangsordning for allerede optagne studerende, således at studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter reglerne i de i stk. 2, nævnte bekendtgørelser, kan afslutte uddannelsen efter denne bekendtgørelsers regler. Eventuel overgangsordning udarbejdes i fællesskab af udbyderne af uddannelsen.
Stk. 4. Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter reglerne, som blev ophævet med bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 2020, bekendtgørelse nr. 858 af 22. august 2019, bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2019, bekendtgørelse nr. 1014 af 2. juli 2018 eller bekendtgørelse nr. 100 af 8. februar 2018 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kan ligeledes opretholde allerede udarbejdede overgangsordninger for allerede optagne studerende.