§ 1. · Behandling af PNR-oplysninger§-link ↗
PNR-oplysninger, som Toldstyrelsen har indsamlet før PNR-lovens ikrafttræden, og som fortsat findes i Toldstyrelsens it-løsning, behandles efter reglerne i PNR-loven.
§ 2. · Luftfartsselskabernes forpligtelser§-link ↗
Luftfartsselskaber skal i overensstemmelse med PNR-lovens kapitel 2 videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til PNR-loven, til PNR-enhedens elektroniske løsning i det format og på den vis, herunder ved anvendelse af en eller flere leverandører, som PNR-enheden fastsætter.
§ 3. · Undtagelse fra den registreredes indsigtsret mv.§-link ↗
I medfør af § 16, stk. 4, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger finder den registreredes ret til at få oplysninger i medfør af lovens § 15 ikke anvendelse i forhold til oplysninger, der behandles af PNR-enheden.
Stk. 2. I medfør af § 14, stk. 2, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger finder § 13, stk. 2, i loven ikke anvendelse i forhold til oplysninger, der behandles af PNR-enheden.
§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.