Bekendtgørelse nr. 889 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om indsamling af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

Bekendtgørelse om indsamling af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

Dokumentdato: 16. jun. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bemyndigelse

§ 1.§-link ↗

Rigspolitiets passagerlisteoplysningsenhed (PNR-enhed), som oprettet ved lov nr. 1706 af 27. december 2018, bemyndiges til at udøve de beføjelser, der er fastsat i § 13, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, for så vidt angår indsamling af oplysninger fra den ansvarshavende for et luftfartøj eller dennes befuldmægtigede.

Kapitel 2 · Oplysninger, der skal meddeles til Rigspolitiets PNR-enhed og meddelelsens form

§ 2.§-link ↗

Efter anmodning fra Rigspolitiets PNR-enhed skal den ansvarshavende for et luftfartøj eller dennes befuldmægtigede udlevere følgende passagerlisteoplysninger, i det omfang sådanne foreligger, hvis en person om bord er smittet eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet af § 2 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme: 1) Navn(e). 2) Fødselsdato. 3) Nationalitet. 4) Fuldstændig rejseplan. 5) Adresse og alle tilgængelige kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og e-mailadresse. 6) Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indtjekningsstatus og oplysninger om ”no-show” og ”go-show”. 7) Pladsnummer og andre pladsoplysninger. 8) Antal medrejsende og disses navne. 9) Eventuelt indsamlede oplysninger om typen og nummeret for ethvert identitetsdokument.

Stk. 2. Oplysninger, som Rigspolitiets PNR-enhed modtager efter stk. 1, videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed.

§ 3.§-link ↗

Den ansvarshavende for et luftfartøj eller dennes befuldmægtigede skal udlevere passagerlisteoplysningerne, jf. § 2, i et elektronisk læsbart format til Rigspolitiets PNR-enhed.

Kapitel 3 · Strafbestemmelser og ikrafttræden

§ 4.§-link ↗

Ansvarshavende for luftfartøjer eller deres befuldmægtigede, der undlader at efterkomme en anmodning fremsat efter § 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.